Kalle Nielsen

Så sluttede denne blog

2011-08-06T22:54:00.001+02:00

Denne blog blev startet som en del af 23 Ting bølgen i folkebibliotekerne.
Det frigørende, sjove og nuancerende skabende ved de sociale medier var drivkraften for mig i aktivitets- og undervisnings-sammenhænge. Så overtog managementeriet scenen og dermed lagde riscmanageriet og cost-benefit-analyseriet en diffus dæmper på drivkraften.

Uanset denne blog er personlig og ikke udtryk for andet end personlige holdninger, så er den design-, info- og indholdsmæssigt for nem at forveksle med en medarbejder-blog. Forvekslingsmuligheden er stærkt hæmmende for min lyst til at skrive - jeg kan mærke det lægger låg på mine potentielle indlæg.

For at undgå denne mulige forveksling, så lukker jeg denne blog d.d.
Jeg har nok andre steder at skrive og gode emneområder som skal dykkes ned i og udfoldes.
Have fun :)

En genstart efter en eftertænksom periode

2011-08-06T09:54:00.000+02:00

Folkebiblioteket er en vigtig institution i understøttelsen og udviklingen af demokratiet - men jo ikke pr. definition - kun som hvert eneste konkret fortjent øjeblik - og det kræver frirum at leve op til - både for borgere og personale (herunder ledelsen).

Og der er spildtid - masser af spildtid - og hvis der ikke er, så fejler vi med garanti.
For kun ved at "spilde tiden" med refleksion og ligeværdig samtale om radikalt anderledes måder at gøre tingene på kan vi gøre den forskel, som vores budget muliggør, et budget som borgerne via deres stemme på politikerne har gjort muligt.

Folkebibliotekerne beskæres i disse år budgetmæssigt og det er tvivlsomt om bibliotekerne er klar til det. I en tid, hvor der aldrig har været mere fri information og frie dokumenter til rådighed - rigeligt til at forme et lokalt aktivt demokrati - der er materiale-kontoen og "udlån" tilsyneladende urørlige mål og målestokke - det er meningsløst - men det er en historisk betinget frivillig tilslutning til den politisk ønskede public management styringsmodel - hvor fuldstændigt ligegyldige måltal og afledte handleplansbaserede tvungne aktiviteter og ditto udarbejdelses-, opfølgnings-, kontrol-, statistikindberetnings- og succeshistorieaktiviteter effektivt tapper ressourcer fra de beskårne budgetter.

Hvorfor vælger man ikke i besparelsesprioriteringerne at lukke måltals- og handleplansaktiviteterne? - hvorfor vælger man ikke at lukke succeshistorie-aktiviteterne? - hvorfor vælger man ikke at beskære materialekontoen? - hvorfor vælger man ikke at opprioritere investeringer i medarbejdernes it-udstyr, læsnings- og refleksionstid?

Et argument kunne være frygt for (lokal)politisk negativ reaktion - et argument der måske ville have givet mening årtier tilbage, men som i dag er tomt af den simple grund at den fulgte måltals-succes-strategi i praksis kun har givet nedskæring efter nedskæring. Det er ikke lokalpolitikerne man skal føje - det har aldrig været folkebibliotekernes mission.

Hvornår vælter bibliotekerne deres "integrations"-mur?

2011-05-10T18:57:00.000+02:00

Opdateret indlæg fra 2010-03-10
"Integration"-sbegrebet - en mur for ligeværdighed i Danmark
- ja, en ligeværdigheds-mur i et hvert moderne demokrati...

I en multikulturelt moderne demokratisk retsstat opdeler og kategoriserer integrations-begrebet på absolut og for den enkelte borger på ufravigelig vis - og vi bør stoppe med at bruge ordet - og dermed vælte ligeværdighedsmuren, så vi kan koncentrere os om at fastholde og udvikle en moderne demokratisk retsstat.
For det er dét og ikke andet der tæller - hvad skal børn, unge, ældre (uanset fødested og livsforløb) være en aktiv bidragende del af: En dansk kultur eller en demokratisk kultur?
Svaret er åbenlyst: Naturligvis en demokratisk kultur!
Jeg har i de sidste 10 år glædet mig til den dag da bibliotekerne væltede deres egen integrations-mur og begyndte at fokusere på demokratiets aktive udvikling i samfundet på moderne vis - desværre kan det konstateres at det fra statslig side umuliggøres ved fortsat at styre bibliotekerne via et fejlslagent og diskursivt vurderet håbløst integrationssyn understøttet af en praksisfastholdende puljevirksomhed der fastholder diskursen - der er kun at håbe på et diskursskifte.

Et klip fra døgnets nyheder, der egentligt siger det meget godt:
"Gavner ikke integration
Abdulahi Ali Hassan, der er formand for Somalisk Ungdoms Fællesråd i Århus mener ikke, at det gavner integrationen at lave et råd, der deler folk op efter race og nationalitet og også foreningen O.N.E, en forening for indvandrere med en videregående uddannelse, er skeptisk:
Et tilbageskridt - Når vores medlemmer hører om integrationsråd, føler de sig sat i bås som indvandrere, selv om de fungerer på lige fod med andre inden for arbejde og uddannelse. De ser det som et tilbageskridt, siger formanden, Musa Kekec."
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/03/10/023647.htm

---------- Tillæg 20/5 2010 ------------

Jeg var i onsdags til intern workshop med input fra 'integrations-konference'.

En hurtig opfølgning på diskussionen på workshoppen.

Det blev nævnte nævnte at samlingen på 'Indvandrersprog' ville blive omdøbt til 'International samling'.

Det er rigtigt fint - især da eneste logiske næste træk så er at bringe alle ikke-danske samlinger sammen.

En international samling uden fx de engelske, franske, tyske osv er jo utænkelig.

Og i 2004 skrev jeg i en opgave (pt ikke på nettet) om bl.a. netop dette åh så trælse segregerings-forhold i dansk biblioteksvæsen:

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

1.1.1 Demokrati og integration

Som nævnt i indledningen, så skal integration i specialet ikke forstås i relation til kulturel eller etnisk forskellighed, men udelukkende i relation til demokrati. Demokratiintegration er en proces fuldstændig løsrevet fra en persons kulturelle eller etniske tilhørsforhold. En kompetent demokratisk borger må nødvendigvis være politisk autonom i forhold til sin kultur og sin etniske oprindelse, ellers udvikler samfundet sig væk fra fællesskabet. Zygmunt Baumann pointerer, at vores tids fokus på segmenter og forskelle (fx kulturelle og etniske) fjerner fokus fra fællesskabet og de problemer fællesskabet kan løse. Endvidere at blot det at operere med kategorier som fx 'etnisk minoriteter' er med til at splitte

Når biblioteksskoler afholder kurser i 'biblioteksbetjening af etniske minoriteter' eller lignende, så modarbejder biblioteksskolerne demokratiet ved at arbejde med meningsløse befolkningssegmenter i relation til bestemte informationsbehov. Ifølge Skøtt, som har erfaring som lektor i ovennævnte biblioteksskolekurser, er der i de sidste 20-30 år etableret en paradoksal tilstand i den danske biblioteksbetjening af etniske grupper:
"Lighedsprincippet er det gennemgående tema, hvilket i overvejende grad henviser til betjeningen af andre etniske grupper ud fra samme koncept som alle andre: på et så højt kvalificeret og kvalitativt niveau som overhovedet muligt. […][Men:] Hvordan harmonerer for eksempel den udbredte italesættelse af lighedsprincippet med den næsten rutinemæssige kategorisering og karakteristik af kulturelle målgrupper – eller den indbyggede uoverensstemmelse i bibliotekernes selvforståelse som frie offentlige rum."
Ovenstående viser trægheden i større organisationer, men man kan da håbe, at biblioteksskolerne efterhånden vil støtte op om lighedsprincippet, også i dets kursusvirksomhed.

'Multikulturelt samfund' er i samme kategori som 'etniske minoriteter' – segregeringskriterier, som den segregerende gruppe finder relevante. Som Bauman skriver:

"Mennesker placeres i en 'etnisk minoritet' uden at blive bedt om deres samtykke. [… Uanset deres mening] har det ingen mærkbar indflydelse på den afsondring, der administreres af de regerende 'magtfulde kollektiver' og opretholdes i kraft af deres administration. […] Det 'større samfunds' natur sætter sit uudslettelige præg på alle dele af den afsondring."

Lovlighed og ønske om en demokratisk livsform må være eneste integrations- og segregationskriterierne for demokratistøttende offentlige institutioner og deres arbejde.

-------------------------------------------------------------------------

Open Government Licence i England.

2011-04-23T07:02:00.001+02:00

"the UK Government has launched a new, more open licence under which people can use government information and data. The new Open Government Licence allows anyone - businesses, individuals, charities and community groups - to re-use public sector information without having to pay or get permission. It is a simple way for everyone to benefit from the increasing amount of government information published as part of the Prime Minister's Transparency agenda.When Tim Berners-Lee and I first became involved in the effort to open up government data, we identitfied permissive and open licenses as a key requirement."
Kilde: http://data.gov.uk/blog/new-open-government-license (2010-09-30)

Fri adgang til offentlige data er helt afgørende, hvis det offentliges dataproduktion skal skabe værdi, viden og indsigt. Tygger stadig på en situation for nogle år siden, hvor jeg glædede mig over udsigterne til åbne og frie API'er til danbib eller borger.dk - og hvor den umiddelbare respons fra en kollega var "Men de skal naturligvis betale for adgangen"! Den tygger jeg som nævnt stadig på, for hvorfor skulle personer, organisationer og firmaer betale for adgang til og brug af offentlige katalogdata? Tyggeriet er pt stoppet ved en konstatering af, at det må skyldes, at dansk biblioteksvæsen i virkeligheden stadig er præget af den forældede opfattelse, at bibliotekerne har konkurrenter...

Viral management - det modsatte af funnability.

2010-11-27T15:52:00.000+01:00

Den forventede anden bølge af web2.0 (web2.management) er ved at være her.
I første bølge havde vi det sjovt - funnability og oprigtig glæde over de fantastiske nye sociale medier fik en masse mennesker på nettet - funnability og demokratiske nye udfoldelsesmuligheder var drivkraften, og er det stadig for mange mennesker - dejligt!

Nogle af pionererne havde karriere-drømme og blev til web2-konsulenter.
Andre konsulenter så udvidelsesmuligheder og der blev så flere web2-konsulenter.
En masse organisationer så marketing- og managementmuligheder - og konsulenterne fik arbejde.
I dag står vi så i den forreste del af det som ligner en web2-management bølge - eller måske nærmere langvarig storm, som man ikke rigtigt kan se enden på.

De sociale medier vil blive misbrugt i ekstrem grad i de kommende år, af den simple grund, at det i management- og marketing-logikken kan betale sig. Misbrugt er naturligvis en subjektiv bedømmelse, og netop det subjektive, den selvstændige autonome vurdering og stillingtagen i forhold til sociale medier, bliver det vigtigt at forholde sig til i de kommende år.

Er dine sociale profiler (statusopdateringer / andre aktiviteter) til salg for modydelser?
Vil du gøre reklame for produkter eller virksomheder via dine sociale medier for penge eller a.h.t. din arbejdsgiver / chef / venner?

Eller er du dig selv?

Internet Explorer - ligegyldighedens konsekvens

2010-08-03T19:00:00.000+02:00

Ligegyldighed i forhold til css-standarder hos udviklerne bag browseren Internet Explorer (IE) begynder at få helt konkrete dagligdags konsekvenser.

For nogle uger siden tog jeg mig selv i at style nogle sider - velvidende at de ikke just ville se pæne ud i IE, fordi IE ikke understøttede css'en. Det interessante er, at jeg valgte løsningen alligevel - efter nogle minutters overvejelser.

Kort tid efter kommenterede jeg en kollegas styling af deres hjemmeside - "flotte runde hjørner...".
- "Det er bare css." svarede vedkommende - jo, det havde jeg gættet, men hvad så med pensionisterne med deres IE?
- "Det er der ikke noget at gøre ved." svarede han - og det er netop både pointen og status og ligegyldighedens konsekvens: De moderne standardbrowsere vinder - og IE-brugerne bliver ofre for IE-udviklernes ligegyldighed.

Et problem?
Nej, egentlig ikke. Der er nok af gratis og gode browsere, og det er blot at sprede budskabet om at få skiftet væk fra IE-browseren.

Jeg faldt lige over dette forum-indlæg om wiki-sider og IE og det udtrykker måske tingenes tilstand bedre end jeg er i stand til:

"Microsoft has always been notorious for treating/displaying web content "their" way. I have five browsers on my Windows XP computer. On all my wiki's, 366 right now, Firefox, Safari, Chrome, and Opera all show tables like your figure 1. Internet Explorer will show the same tables like your figure 2. IE really gives weird results when you try to use it to edit wiki tables. I do not even let my students use it anymore in my computer lab; we strictly use Firefox and Chrome." ...

Flydende personalebestand

2010-05-13T10:56:00.000+02:00

Hvorfor har man ikke inden for det offentlige udviklet lønsystemet, så jeg én dag kan arbejde et sted og én dag et andet sted blot ved en arbejdsstedsregistrering i systemet.
Lønsystemet skulle så sørge for at min løn plus sociale og andre tillægsudgifter (for dagligt ansættelsested) blev trukket automatisk fra de korrekte organisationskonti - jeg mener, hvor svært kan det være...

Så skulle jeg bare vurdere hvor mange timer det var optimalt for mig at arbejde udenfor organisationen, og så kunne omverdenen se min 'profil' og 'resterende time-konto' og skulle bare bestille mig. Det ville være helt fantastisk - lige nu er det alt alt for bøvlet rent administrationsmæssigt.

Nuværende situation gør det også alt alt for bøvlet at udnytte specialister på tværs af de interne organisationsgrænser i det offentlige - nuværende status er ren molbo.

Flerårige roadmaps (kald det blot handleplaner...)

2010-05-13T10:51:00.000+02:00

Det første af nogle hurtige indlæg i forbindelse med note-oprydning...

Position:
Flerårige roadmaps er uanvendelige i stærkt innovative miljøer. De har deres berettigelse som et skelet for mange driftsting, men også kun som et skelet, et sikkerhedsnet, hvis man ikke overkom / lykkedes med innovationen - og naturligvis som dokumentation af den aktuelle innovation.

Problemet med roadmaps er (ofte) at:

man for at vide hvad man skriver bliver nødt til at konkretisere til noget der ligner et opgaveplan (udelukker dermed ofte radikal innovation)
prioriterer og binder ressourcer flere år frem til konkrete i stedet for utopiske mål.

Resultatet er, at man ender med:

'at gå fra pligtopgave til pligtopgave til pligtopgave - (it's not fun), and it's definitely an innovation-killer.'

Den for omverdenen så frustrerende position:
"Not only don’t we have a roadmap, but we certainly don’t plan having one.
... ['but we do have a vision!']"
Nupset fra: http://manual.b2evolution.net/UnifiedProcess_Roadmap
Visionen er normalt banal og intetsigende for vandfaldselskere.

Tidsregistrering - et lyslevende levn i moderne projektarbejde

2010-05-10T22:15:00.000+02:00

Husk at registrere hvor mange minutter/timer du bruger på projekt x - hver dag!

Jeg kan ikke.
Jeg har prøvet - virkeligt.
Men - jeg kan ikke - kan ikke i praksis - kan ikke i teorien - kan ikke blive enig med mig selv om at det er muligt.
Min konklusion for nuværende: Det er fake!

Problemet er, at alle bibliotekernes statsligt støttede udviklingsprojekter har dette indbyggede fake-element - at vi bruger temmelig mange ressourcer på at fake, nedskrive, regne på og indberette, hvorefter styrelsen misbruger kvalificeret arbejdskraft på at fake videre, hvorefter revisorerne loopfaker tilbage tilbage til bibliotekerne før disse værdiløse tal arkiveres lodret eller faker videre på et metafake-styringsplan.
Det er uheldigt. Det er spild af tid. Det er vigtigt, at vi er ærlige om vores forskellige opfattelser af, om dette er fake - både set fra de enkelte involveredes position og fra en mere videnskabelig vinkel.

Husk vi taler udviklingsprojekter - ikke driftsopgaver.

Husk vi taler videnmedarbejdere der også laver rutinearbejde - ofte samtidig med at de tænker udvikling.

Husk vi taler videnmedarbejdere der ofte har mange overlappende udviklingsopgaver i gang på samme tid.

Teoretisk set er det min påstand, at jeg ikke selv er i stand til at tælle hvor mange gange jeg bruger tanketid (læs projekttid til registrering) på mine udviklingsopgaver i løbet af en dag - at adskille dem i respektive udviklingsopgaver/-projekter og huske at registrere start og slut hver gang ville være en åbenlys absurd praksis omkring fem mulehår fra en indlæggelse...

I praksis har jeg prøvet af flere omgange om jeg kunne nå blot at registrere mine arbejdsopgaver løbende - jeg kan ikke.

Jeg er jo udviklings- og servicemedarbejder: Jeg har langt mere end ti gange flere opgaver end jeg kan nå - der er ingen overgrænse for udviklings- og servicemedarbejdere. Vi har ingen opgavebeskrivelse andet end den der er og konstant skabes af den næste ukendte (egen)udvikling og forandring i mulige service-muligheder/-behov. Hvis vi ikke har flere meningsfulde opgaver end vi har timer til rådighed, så bør vi fyres - for så ser vi ikke tidens muligheder - det er en konstatering, ikke et debatoplæg.

Ikke desto mindre skal jeg faketidsregistrere.
Som projektleder skal jeg også bede andre om at fake.
Jeg gør ikke oprør - har ingen tro på, at det ophører eller bliver bedre - jeg skal blot finde et redskab, der reducerer den tid vi misbruger på projekttids-registrering. Finde bedre løsning.
Simpel - effektiv - webbaseret - kollaborativ - gerne Gregneark - gode idéer og prototyper er velkomne

Wikipedia som vigtig indgang til historiefortolkning

2010-03-19T08:19:00.000+01:00

Når jeg som bruger færdes jævnligt på dansk og engelsk Wikipedia, så har jeg naturligvis bemærket de forskelle der på danske og engelske artikler. Det er forskelligt fra artikel til artikel, men der er næsten altid forskel i omfang og beskrivelsens vinkel - altså med andre ord: den nationale beskrivelse afspejler både de mere tilfældige skribenters og de dominerende Wikipedia-brugeres viden og omverdensfortolkning.

Egentligt har jeg tidligere været af den opfattelse, at fx dansk Wikipedia ville have fordel af en import af en.-artiklerne og et efterfølgende oversættelsesprojekt - det ville give en langt mere omfattende og i princippet mere brugbar dansk Wikipedia. Jeg indrømmer, at det ville være en fejl at gøre det - der ville mangle brugere til at opdatere artiklerne - altså ville skade dansk Wikipedia. Det er langt bedre at integrere og udbrede kendskabet til de stadig bedre maskinoversættelsesmuligheder - og på den måde pushe international videndeling og selvstændig meningsdannelse.

Det sidste har jeg faktisk overset som måske det bedste argument for at bruge Wikipedia - at det er suverænt til de, tidligere netop problematiserede, politiske / historiske / værdimæssige emner.

Sagen er jo, at hvis man nemt kan få oversat alverdens artikler om samme emne til sit foretrukne sprog, så har enhver internetbruger en gratis indgang til at løfte sig op over den tilfældige lokale dominerende og lokalt påtvungne historieskrivning/-opfattelse. Det er absolut en vigtig pointe set i lyset af, at vi stadig møder elever og studerende, der af deres lærere frarådes at bruge Wikipedia som informationskilde. Jeg blev opmærksom på denne fantastiske mulighed via nedenstående kommentarer til et blogindlæg i Politiken:

"AF erik voldby 16:01 18. MAR
[...]Men at Fogh bliver indhentet af historien er sikkert.
Jeg har læst hans biografi i Wikipedia og både den franske, tyske, og engelske stod der at Fogh var blevet fyret fordi han var bedrager, kun i den danske stod det ikke , jeg forsøgte at rette på det men efter kort tid var rettelsen væk igen.nu er jeg spændt på hvornår han fremtræder som krigsforbryder samme sted! Nej Fogh ville være en kandidat til krigsforbryderdomstolen, men de har meget at lave med andre krigsforbrydere."
Kilde: http://blog.politiken.dk/madsen/2010/03/18/krig-fogh/

"AF thomas 01:27 19. MAR
[...] Fogh er en dygtig politiker og han har bare tørret rødt hold godt og grundigt, andet er der simpelthen ikke at sige til det. Historien ? den bliver naturligvis skrevet af vinderne. Tør øjnene, her er lidt tudekiks."
Kilde: http://blog.politiken.dk/madsen/2010/03/18/krig-fogh/

Oplagt to forskellige indgange til national historieskrivning. Den ene inddrager verdenssamfundets forskellige beskrivelser betydning - den anden tillægger i højere grad de skiftende lokale "vindere" betydning.

Jeg mangler services, som for internationalt udbredte, og af lokale "vindere" redigerede, kilder - automatisk under det nationale opslag lister de tilsvarende udenlandske beskrivelser/fortolkninger automatisk oversat til mit foretrukne sprog.
Nogen der kender sådanne services?

Folkebibliotekerne er en kæmpe-succes!

2010-01-17T21:00:00.002+01:00

I flere år har jeg argumenteret ud fra positionen:
'Folkebibliotekerne er en kæmpe-succes! Lad være med at spilde tid på krisemagere og levebrøds-konsulenter, der ofte provokerer med helt igennem substansløs kritik. Det hele drejer sig om at fastholde professionel udviklings-, aktivitets- og relationsmomentum - samt huske at vi ingen konkurrenter har, ... og at vores budget er tilfældigt ...'

Bibliotekschef Inger Skamris udsender et månedligt internt nyhedsbrev, og nedenstående skærmdump stammer fra nyhedsbrevet i denne måned:

Flotte tal, der på egen numeriske facon beskriver den daglige oplevelse af biblioteksrum, der ofte 'summer så dejligt' af aktive brugeres sammenblandede snakken, skridten og diverse andre lyde :)

Jeg forundres over danske bibliotekers budgetter - og ser med rædsel på tidens tendens til at sammenligne og rette ind efter 'lignende kommuners' budgetter, fremgangsmåder osv. Ikke fordi jeg frygter at bibliotekerne søger budget-lighed, men mere at tendensen fjerner fokus fra undren over budgettets konkrete beløb ... hvad er logikken bag biblioteksbudgettets størrelse?

Hvorfor er budgettet ikke det halve - eller mere spændende: Hvorfor er budgettet ikke dobbelt eller fire gange så stort som nu? Hvis nogen kender til konkrete biblioteksbudgetter, hvor der argumenteret substansmæssigt (ikke kommune-sammenlignende ej heller blot prisfremskrivende fra tidligere tilfældigt beløb) - men med substans-analyse fra bunden af ... så hører jeg gerne derom.

Google Chrome OS - det har lidt med mobil at gøre...

2009-11-28T19:37:00.000+01:00

Vi har et projekt kørende relateret til mobiltelefoner, mobilweb, og hvordan vi lærer om det og får kompetencerne til at vejlede borgerne i det - på samme måde som med traditionel pc-/notebook-internet via browsere som IE og Firefox.

En af de diskussioner vi har brugt en del tid på, det er at forstå hvad der er ved at ske på netdelen for mobile enheder, og da vi endelig var blevet enige om at "applikationer" ville vinde hele slaget - så læste jeg dagen efter at Google satsede på "browseren" som fremtiden i relation til disse enheder. Så måtte vi i tænkeboks igen...

Nu har jeg set nedenstående timelange præsentation af Google bud på et styresystem til mobile enheder der bruges primært til net - og nu begynder det banale endelig at tage form for mig. Google afskaffer i princippet browseren som vi opfatter browseren i dag - styresystemet er simpelthen adgangen til nettet, og kan afvikle et hvert standardprogram - hvis det er webbaseret!...

Dvs, at det frie browservalg egentligt ikke er væk, men for at bruge en browser efter frit valg som jeg gør i dag, så skal jeg finde en webbaseret browser - det er faktisk en rimelig radikal udvikling!
Prøv lige at tænke over hvad det betyder ... goodbye IE, Firefox etc. ... hallo cloud-programs and websites - and nothing else. Jo, lidt offline-adgang til data, og din egen cloud på usb'en - men grundlæggende så skal du igennem styresystemet, og styresystemet... de kan kalde det hvad de vil ... men tingen fremstår altså som det vi kender som en browser, application-tab eller ej - så nu giver det mening, browseren vinder - for det er dit gratis styresystem, state of art - Google har en pointe.

Jeg noterede et par (for mig) spændende minutter:
(ebøger, application tab, m.m.) 0.19.55 - 0.24.45
(Google strategi - at holde internettet åbent) 1.03.30 - 1.04.28

'men' og 'ikke' og andre overflødige ting.

2009-10-20T21:07:00.000+02:00

I et par har jeg forsøgt at få renset mit sprog for:

* ordet: "men".
Det er forholdsvist nemt. Efter et stykke tid fik jeg en slags overfølsomhed / allergi overfor ordet, og så var det bare at rette, omformulere, gensige det mente i bedre form.

* ordet: "ikke".
Det er ikke nemt, men det går fremad... sorry ... ;)
Lidt mere seriøst, så er det sværere end forventet. Det er en god øvelse, som sætter spot på hvorfor det er så svært at formulere den direkte reference - det ønskede - det mente. Det er min opfattelse, at de største problemer er at skifte vane, samt almindelig dovenskab. Det er nu engang lettere at 'kaste' et 'ikke' ind i det tænkte/kendte, og overlade det til modtageren at formulere alternativet, det mente, det tænkte andet.

For nylig er jeg faldet over to krystalklare utopi-dræbere:
* "Vi skal jo ikke..."
og
* "Vi kan jo ikke..."
Jeg har forsøgt at huske, hvornår jeg har mødt disse udtryk - og jeg er helt sikker:
- Det er udtryk, som dræner energien når de bruges i relation til et legitimt udviklingsområde - altså et område, hvor både 'skal' og 'kan' og ofte 'vil' er relevante og legitime. Ofte bruges de, som jeg husker dem, som et forsøg på at italesætte en konsensus om at glemme området, og sætte fokus på noget andet. Problemet er, at der dermed sættes endnu en barriere op for innovation på området, fordi der skal bruges kræfter på at bringe konsensus-området til debat igen, og alene herved spildes der kræfter og fokus.

Jeg tror, at det er meget vigtigt, at prøve
1. at få ovennævnte ud af eget sprogbrug,
2. hver gang man hører noget i den kategori, da at forhindre konsensus - og dermed lade området ligge åbent for utopien.

"Ulven kommer" genfortælles nu som "brændende platforme"

2009-10-10T22:19:00.000+02:00

Forandringsledelse er én af mine helt store modpositioner i disse år - fordi begrebet har været gennemsyret af kynisme og ligegyldighed i forhold til indsigelser undervejs mod målet - så typisk management - så håbløst gennemskueligt. Forandringsledelse står i dag i modsætning til inddragelse, medmenneskelighed, lytning og konstant konsekvenserkende refleksion i praksis. Det er egentligt ærgerligt, men begrebet har ikke kunnet holde sig fri af kynismen og så er glidebanen uundgåelig.

Jeg browser meget grundet mit arbejde og mine interesser, og det er meget tydeligt, at begrebet forandringsledelse er ved at blive afløst af det der vist egentlig er værre - nemlig "brændende platforme".

Kunsten, ledelseshåndværket, konstant at skabe 'brændende platforme' for kunstigt at legitimere, facilitere og kick-starte forandringsprocesser skrives om (og praktiseres uden tvivl også) i stadig større omfang. En simpel søgning giver over 3.000 dansk-sprogede hit:
http://www.google.dk/search?hl=da&q="brændende+platform"+-olie+-olieplatform+-olieproduktion+-presse

Boomerang-effekten i dette buzz-begreb er banal og åbenlys: "Ulven kommer" råbes der - ja, men vi ved alle, at nu øves der igen "brændende platforme" ledelse, så skidt med det.
Er det en rimelig reaktion?
Ja, det er det.

I Danmark skal der udvikles visionært, strategisk, taktisk, og ikke mindst i et trygt og tillidsskabende miljø. Så den dag nogen kommer og råber "Brændende platform!!" - så bed vedkommende om at udvikle sin praksis og lad os andre udvikle videre i fred ;-)

Fasthold passion og simpelhed

2009-09-22T22:44:00.062+02:00

En af de fantastiske ting ved at være bibliotekar er udfordringen i uge efter uge at skulle formidle, oplyse og vise hvordan den enkelte borger får adgang til informationer og videnressourcer. Det er krævende og stressende, men også meget berigende og afgjort en livsstil på linje med mange andre job i undervisningssektoren. Forberedelse/afholdelse/efterrationalisering i forhold til et oplæg (HK-konference Fåborg 25/9 2009) relateret til socialt internets indbyggede og stadig stort set uudforskede indbyggede potentiale som netværksredskab for bibliotekspersonale satte en lang række tanker i gang - og essensen er den meget simple - fasthold passionen for uegennyttig formidling og fælles moderne livslang læring - and - keep it simple.

Hvorfor "keep it simple": Fordi det er passionen der skaber energien - hellere lære og skabe netværk ved at fokusere på at få formidlingsaktiviten (procenten af bibliotekets personale-ressourcer) optimeret radikalt - og så en gang imellem rive noget tid ud og studere / lære hvilke netværksredskaber der er; få dem afprøvet, individuelt testet i dagligdagen - - - men fokus må aldrig blive teknikken, redskaberne - det er langt mere vigtigt, langt mere konkret netværksgivende også at date en ukendt i morgen - og man slår mange fluer med et smæk ved at gøre det ved at fastholde at i morgen har jeg også vejledning - inde i huset - på nettet - ude af huset. At forøge formidlingsprocenten radikalt er absolut den bedste måde at slibe kommunikationskompetencerne, og dermed såvel netværks- som innovationskompetencen på, fordi dette ikke radikalt kan gøres uden bunker af erfaring og refleksion ind i det erfarede og det sansede / tidligere erkendte. For at formidle med succes er man tvunget til konstant at udvikle og lære nyt - at skabe ekstreme formidlingsorganisationer er derfor en meget meget effektiv til at skabe og vedligeholde innovationskompetencer / innovationsgrundlag i biblioteker. Keep it simple - pres antallet af "sandhedens øjeblikke" radikalt i vejret og rationaliser alt andet i ekstrem grad.

Tag "beta" og globale open source fællesskaber alvorligt.

2009-09-18T09:13:00.000+02:00

Det er nu på anden sæson, at vi kører tilmelding til bibliotekets internet-introduktioner over vores sociale læringsplatform, nu på adressen huset.randersbib.dk (tidligere i-vejleder.dk).

Sitet er frygteligt, usability er i bund, brugere er ofte begrundet frustrerede - men vi har nu et års erfaringer (reelt noget mere) at trække på i kommende udvikling - og vi har en voksende brugerskare, som er med i udviklingsprocessen på sidelinjen. Hvis vi ikke havde gjort det på beta-vis, så var vi aldrig kommet i luften, og det kan jeg sige med sikkerhed.

Vi har ingen penge til udvikling, ingen penge til webbureauer, designere, eller lokale system-tilpasninger - men vi har en social netværkstjeneste i brug som udgangspunkt for al vores udvikling af vejlednings- og læringsaktiviteter. Det er der ikke mange folkebiblioteker der her, om nogen, og vi ved godt hvem vi skal takke: nemlig alle de visionære beslutningstagere i verden over som sponserer systemets udvikling og centrale driftcenter. Det gør at, i denne sammenhæng, u-organisationer som vores kan downloade og bruge denne fantastiske sociale netværksplatform kvit og frit - jeg håber vi får lejlighed for at yde noget til gengæld på et tidspunkt.

Må vi også tænke vores bibliotekssystemer i samme ånd? Koble os på globale udviklingsfællesskaber, bidrage økonomisk og med udviklerbistand, bidrage til at u-organisationer verden over på dette punkt kan nyde godt af vores arbejde og knowhow - som vi gør det på området læringsplatforme i form af Moodle. Jeg krydser fingre for at landets biblioteksledere er visionære nok, og reelt vil bibliotekssagen også i u-områder - og her spiller state of art gratis open source bibliotekssystemer driftet af de ressourcestærke globale fællesskaber en vigtig rolle. Jeg mangler i Danmark at se strategisk udviklingsarbejde, der udforsker mulighederne for fælles overgang til systemer som fx Koha.

Ren nostalgi: RSS-håndkodning

2009-09-12T20:57:00.000+02:00

Under gensyn med et website, som den kværnende hverdag dræbte enhver sjov med for flere år siden, faldt jeg over en manuelt opmærket rssfeed.xml fil i webroden. Det er jo ren nostalgi - at tænke sig, at for fem år siden sad jeg og manuelt skrev og opmærkede rss-filer.

Det er egentligt også tankevækkende, at RSS stadig er et fremmedord for mange danskere i dag...

Nye tider og nye arkiver - nu er feedet kopieret fra min Google Reader og til et offentligt Google Dokument.
Nostalgi-indholdet hviler nu i fred på:
http://docs.google.com/View?id=dgdzfrcq_12d3vqrwf8

80% af de offentlige opgaver i Sverige kan automatiseres!

2009-08-11T23:00:00.003+02:00

I en oprydningsrunde faldt jeg over nedenstående:

"Enligt myndigheternas bedömning kan cirka en tredjedel av ärendena hanteras helt automatiserat, vilket är 84 procent av totala antalet ärenden under ett år."
Kilde: http://www.verva.se/nyheter/svensk-e-forvaltning-pa-god-vag/ (20080211)

Det kan de selvfølgelig også i Danmark - og vil blive det.

Hvor mange af dine opgaver har du om fire-fem år?
Kedeligt spørgsmål - det spændende er naturligvis hvilke sjove og meningsfulde nye opgaver du har om fire-fem år.

Men at cirka 80% af dine opgaver er væk og erstattet af nye, det er nok et faktum. Interessant tanke, synes jeg - hvilke 20% overlever fem års innovation og hvad består de nye opgaver i?

Vi burde faktisk skrive op hver gang vi registrerer, at vi er holdt op med at lave en opgave på en bestemt måde, og hvad der opstod i stedet.

Et par femårs-lynskud fra hoften - vi laver i 2008 materialevalgsprofiler med et sigte mod udlicitering (læs automatisering) inden for fem år -- alt andet vil være utopi. 95% af vejledningerne til brug af bibliotek.dk er interaktive videopræsentationer med videoadgang direkte til central support inden fem år. Og det samlede skærmareal i udlånsområdet er om fem år minimum syv-doblet - og 80-90% af vores personlige formidling sker via trykfølsomme grænseflader. Og ... man kan blive ved, og kun en del af det vil vise sig at være korrekt - men det er også nok til at 80/20 spådommen holder. Spændende :)

"Det er vigtigt" - et hyperkomplekst begreb.

2009-08-02T20:08:00.003+02:00

"Det er vigtigt, at... ""

En hurtigt erindringsanstrengelse, vil nok for de fleste fremkalde op til nærmest utallige situationer, hvor man selv eller andre har sagt og lagt ry og status ind i netop dette udtryk: "Det er vigtigt, at...
Faktisk er det en af de nemmeste indgange til diskursforståelse at angribe udtrykket, for det er jo næsten altid korrekt: at vurderet ud fra en bestemt diskurs' position, så er 'det' vigtigt. Da der for de fleste web- eller folkebiblioteksrelaterede ting minimum kan identificeres 20-60 forskellige diskurser, positioner, logikker, kontekster - så er der ikke noget at sige til, at det bedste man ofte kan gøre er at skynde sig videre, hvis man da tror på erfaringsbaseret (kald det blot realitets-forankret) inkrementel innovation som et godt delresultat for næste erfaring.

Et citat:
"But the underlying human construct of collaboration is a sense of team. An esprit de corp of some kind or magnitude. And here are the attributes of teams:
1. A shared sense of goal or mission (even if that’s to identify a shared goal or mission).
2. Mutual respect.
3. Trust
4. A commitment to continual improvement. (this is the hardest one, because to improve, one must admit imperfection, must make it a virtue to go looking for trouble, and see it as an opportunity).
What these things together allow is a powerful, compounded beam of intellect focus on the issues at hand rather than on the politics, insecurities or personal quirks of the contributors. ie – the fastest route to success.
Without these, all the microblogging, profile, yammer, twitter, wiki-tech in the world will not help. Of course if you are powerful enough to build such a culture, those tools will grease the skids in delightful ways."
http://productfour.wordpress.com/2009/06/19/collaboration-is-not-a-technology/ (20090717)(min fremhævning)

Fremhævelsen er vigtig... ;)

10-4 til Norge: Åbne dokumentstandarder valgt.

2009-07-12T11:57:00.004+02:00

Norge er igen foran via visionært dokumentvalg

"Den norske fornyelsesminister Heidi Grande Røys, som har ansvaret for al IT, fik torsdag regeringens godkendelse af, hvilke formater til tekstdokumenter, video, lyd og billeder der fremover bliver obligatoriske i den offentlige forvaltning og dermed, både når noget skal lægges på Internet, og når der kommunikeres med borgere og virksomheder.
[...]
Mest markant gør ministeren det nu obligatorisk at bruge dokumentformaterne PDF og ODF - men ikke Microsofts OpenXML - i det offentlige.
PDF er til dokumenter, der ikke skal kunne redigeres i efterfølgende,
mens ODF, som bl.a. er standardformatet i de gratis kontorpakker OpenOffice og Lotus Symphony, bruges til redigerbare dokumenter.
PDF og ODF skal fra 1. januar 2011 også bruges, når der sendes elektronisk post mellem staten og borgerne.
"Alle brugere skal have lige adgang til offentlig information og tjenester på Internet. Staten skal ikke diskriminere brugere med baggrund i, hvilket slags teknisk udstyr og hvilke programmer de benytter. Med denne vedtagelse giver vi brugerne en ret til at se eller afspille multimediemateriale fra staten i åbne formater, som ikke er låst til en enkelt leverandør på markedet," siger Heidi Grande Røys om vedtagelsen."
Klar besked om billeder, video og lyd
På statslige Internet-sider skal alt multimedieindhold fra 1. januar 2012 publiceres i åbne formater. For video betyder det i formatet Theora/Vorbis/Ogg eller H.264/AAC/MP4. Lyd skal lægges ud i Vorbis/Ogg, MP3 eller FLAC/Ogg, mens billeder gemmes i JPEG eller PNG.
For også at kunne håndtere samiske bogstaver og tegn fra andre sprog korrekt skal tegnsættet UTF8 anvendes i alle nye IT-projekter i staten fra 1. januar 2012."

Kilde: http://www.business.dk/article/20090703/techmobil/90703027/ (20090712)
Rart med politikere, der tør vælge åben standard-vejen, vi kan hjælpe ved selv at begynde at bruge hvor overhovedet muligt:

Dynamiske dokumenter: ODF

Statiske dokumenter: PDF

Video: Theora/Vorbis/Ogg | H.264/AAC/MP4

Lyd: Vorbis/Ogg | MP3 | FLAC/Ogg

Billeder: JPEG | PNG

Olé! Det som er banalt begynder at tage form!

2009-07-07T22:25:00.003+02:00

Propritære bibliotekssystemer uddør - kort og godt!

"6. Will OLE replace my ILS?
Yes, at the completion of the build phase, a migration path will be clear to replace your ILS with OLE core services. From these core technologies, the OLE Project will develop the core modules of functionality required by libraries to replace their current ILS and several ancillary systems to improve library work- and data- flows. Additional services beyond the OLE core services can be adopted, built, contributed to the OLE Project community."
Kilde: http://oleproject.org/faqs/ (20090707)

Jeg har efterhånden beskæftiget mig meget med Moodle, som er et af de open source projekter, der styres meget professionelt med fastlønnede udviklere og projektledere.
Når jeg præsenterer Moodle for biblioteksfolk, så spørges der ofte:
"Hvem betaler?"
Spørgmålet relaterer meget stærkt til et andet ofte stillet spørgsmål:
"Open Source: hvorfor gør de det? [Udviklerne]"

Spørgsmålene er vigtige at lægge mærke til - fordi de afspejler at spørgeren misforstår open source rationalet.
Open Source er den radikalt billigste måde at lave innovative globale informationssystemer på, herunder bibliotekssystemer!

Et bibliotek i ethvert land er i dag i princippet ens - de kan beskrives i en generel datamodel - og for nu at skære det næsten for banale ud i pap:
'Hvis alverdens biblioteker samarbejder om at udvikle et open source bibliotekssystem (eller to-tre stk), så er udviklings-udgiften for det enkelte bibliotek meget meget lille - og derfor betaler fx universiteter til fx udviklingen af Moodle enten direkte via støttebeløb, eller inddirekte ved at drifte udvikling/support af enkelte moduler, eller ved at betale udviklingen af egne os-specialmoduler.'
Det er helt banal hovedregning: En fed forretning for alle involverede!

Set i forhold til de, undskyld mig, rent ud sagt helt igennem vanvittige priser, som vi oplever hos bibliotekssystemleverandører i Danmark, herunder de danske cms-leverandører, så er det lige så banalt, at de dør inden 5-10 år.
Nogle af de helt store kunder på verdensplan vil gå sammen og finansiere deres eget system, sikre en professionel open source organisation og udviklingsstruktur - og de vil gå hele vejen ... dække alle systemfunktioner, alle bibliotekstyper, alle standardiserede indholdsformater - den eneste rest der bliver til de nuværende bibliotekssystemleverandører bliver uafhængig adhoc eller kontraktsupport på systemet - for alle blot lidt smarte kunder vil sikre sig at systemet installeres, så man bliver konsulentfirma-uafhængig.

Ole-projektet, http://oleproject.org , kan ske at blive den radikale innovation vi går og venter på - det går ikke over.

Drupal det mest udbredte biblioteks-cms iflg. miniundersøgelse

2009-06-27T07:18:00.003+02:00

På maillisten web4lib er der netop offentliggjort en mini-undersøgelse, hvor der er spurgt på tre forskellige engelsksprogede maillister, hvilket cms biblioteket bruger. Drupal var (som ventet?) dominerende, men også Joomla var hyppigt brugt - i mine øjne endnu et tegn på, at vi i Danmark stadig halter godt bagefter i forhold til at forstå, at frie gratis open source cms'er er vejen frem.

Maillister:
syslib, lita-l, og web4lib. 85 svar.

If your library uses a CMS for its website which CMS does it use?
Drupal 35
Joomla 13
Other 36. dotCMS, SiteCore, Moodle, TextPlatter, Expression Engine, Concrete 5, Plone, DotNetNuke, WorkPress, The Active Network (Ironpoint), Silver Stripe, Rhythymx, Ektron, eCollege, Collage, WebGUI, EpiServer, SunGard - og : "I was surprised at the number of responses that said they wrote their own."

Does your library manage its own servers?
Yes 63.2% or 48
No 36.8% or 28
Other 9 folks

Google Wave demo - alle 80 minutter værd!

2009-05-31T23:12:00.003+02:00

Google Wave.
Google's open source bud på hvordan email's nutidige parallel ser ud - jeg har ikke set noget mere inspirerende siden lanceringen af Open Social sidste år i december.

Google Open Social og Connect strategi med at skubbe (kraftigt) til en generel åben socialisering af internettet (en helt anden og langt mere visionær strategi end Facebooks socialisering af sig selv...) får med Google Wave en endnu større og stadig åben fælles værktøjskasse for alverdens webstedsejere og dermed for disses brugere.

Se fx hvordan, forudsigeligt men alligevel..., Google Translate nu integreres i Wave, så oversættelse sker simultant, hvordan oversættelsen bliver kontekst-baseret, og hvordan sociale services, wiki, chat, mail og filarkiv smelter fuldstændig sammen - vel at mærke på tværs af forskellige firmaers servere og Wave-produkter - og det er kun en demo! Det er en fuldstændig grænseoverskridende og bevidsthedsudvidende demo - se den, please!

http://wave.google.com

Tak til Jørgen Schirmer Nielsen fra Pædagogisk Udvikling, Randers, for at gøre opmærksom på demo-video'en.

IT-fokus symptom på ledelsesmæssig IKT-inkompetence?

2009-05-30T02:46:00.003+02:00

De seneste uger er jeg blevet mere opmærksom på, at nogle af de største flaskehalse i offentlig IKT-innovation er IT-begrebets dominans hos beslutningstagere og projektledere. Det er sandsynligvis et deprimerende symptom på et tilbageslag - eller rettere, at begreber som diskurs-kamp skal tages ganske bogstaveligt i offentlig ikt-innovation.

Sidst i 90'erne sad det allerede på rygmarven at skrive ict eller ikt fremfor it - af den simple grund, at det allerede dengang var tydeligt at det var 'c'-et eller på dansk 'k'-et (communication respektive kommunikation), der for alvor skilte et transaktionsmiljø fra et udviklingsmiljø.

It- og ikt-diskurser er dybt forskellige i deres prioriteringer og innovationsområder - og jeg savner i den grad en ligeværdig prioritering af disse begreber i offentlig it- og ikt-udvikling.

Jeg synes fx, at det er dybt beskæmmende, at jeg som bibliotekar og dermed informationsvejleder skal gå ind på domæner med symptom-domænenavne som it-formidler.dk eller it-borger.dk i 2009...

Jeg vejleder bestemt i it via mit bibliotekar-arbejde, men jeg vejleder kun i it af nød - fordi it-produkterne stadig i mange tilfælde er de flaskehalse betjeningsmæssigt, der spærrer for adgangen til information og til publicering af samme. IT-kompetence er bestemt spændende og vedbliver sandsynligvis at være en stor del af bibliotekarernes faglige felt og virkeområde, men IKT-området er altså det som for alvor har rykket i de sidste fem år demokratisk-samfundsmæssigt.

IKT-innovationen er (også) enorm i disse år, og vi er langt langt bagud i vores udnyttelse af disse innovationsprodukter i dagligt arbejdsliv. Jeg vover gerne den påstand, at i dag har under halvdelen af bibliotekarerne i danmark en arbejdsplads hvor webcam og headset ikke er en naturlig integreret af arbejdsdagens opgaver.

Måske tager jeg fejl - men hvis jeg ikke gør, så er det beskæmmende - ganske enkelt. Hvis jeg ikke tager fejl - hvor ligger flaskehalsene så?

Jeg tror flaskehalsene er placeret mange steder - desværre:

Ledelseslaget - hvor er opml-listerne for danske bibliotekslederes diverse informationsstrømme - er de, kommer de, i biblioteksvejviseren - eller kan vi stirre os blinde i det blå efter dem?
Bibliotekarlaget - aflæres vel egentlig stadig konstant via bibliotekernes cms-leverandører, som (med delvis succes) fastholder bibliotekarerne i forældede produkt-centrerede forretningsmodeller via deres skabelon- og artikel-flow centrerede forældede cms-systemer - som om vi var en gammeldaws avis!
IT-servicelaget - et ressourcepresset lag, som har rigeligt at gøre med at forholde sig til, og overleve i, den galoperende it-innovation. Måske er dette lag faktisk så presset, at det ikke ser innovationsmulighederne og ditto behov på kommunikations- og læringsniveauet - som de ville få SÅ STOR ros og goodwill for at prioritere og understøtte proaktivt.
Det politiske lag (lokalt/nationalt) - pt er biblioteksfronten 3-4 år foran det poliske lag - hvilket er meget naturligt, hvis vi skrev 1980... men i dag er det katastrofalt ... fordi fx Facebook var front for 3-4 år siden, Skype for endnu længere siden og Twitter for to år siden og biblios var det sidste år.

Det der er katastrofalt er, at innovationskompetence i dag er lig front-kompetence hvad angår IKT-kompetence, og at it-formidler.dk og it-borger.dk er slående daglige påmindelser om, at Danmark reelt styres af IT-folk.

Forslag:

At enhver it-afdeling i Danmark ændrer navn til ikt-afdeling - og ændrer profil til i langt højere grad at kunne understøtte k-delen i alle bibliotekets processer, projekter og dagligs opgaver.

Det betyder en væsentlig, og næppe proces-problemfri, voldsom udvidelse af disse nye 'afdelinger' i biblioteksbudgettet. Der er en reel fare for, at teknologi-prioriteringer dermed i en overgangsperioede vil presse bibliotekssags-prioriteringer (demokrati-centreringen), men den risiko bliver man nødt til at løbe.

Så længe it og k adskilles organisatorisk, så får vi ikke den synergi- og innovationseffekt som er skrigende nødvendig for at få den lige så nødvendige ressource-omlægning.

I, K og T er i dag hver for sig store og komplekse felter - og de organisationer, som hurtigst tilpasser sig den 'nye' web2-virkelighed (hvor disse felter er uløseligt forbundne) - de vinder innovationskapløbet de nærmeste år.

Det vil kræve ansættelse af nye medarbejdere, især programmører (hvordan skal vi ellers lokalt udnytte det nuværende og kommende hav af åbne API'er?), og teknologi-fikserede kommunikationsfolk (hvordan skal vi ellers være i front i en teknologisk dreven global kommunikations tsunami), samt teknologi-stærke bibliotekarer og andet bibliotekspersonale (fordi ansættelse af andet er strategisk selvmord).

Ups - jeg har ferie - det er lyst - og de kristne fundamentalister har belemret os andre værgeløse om deres højtid i flere døgn, så solen må vel snart stå op - tid til at nyde noget andet.

TV2 forsøger at lyve sig udenom journalistik-skandale

2009-05-15T17:26:00.004+02:00

Det gør tilsyneladende så ondt at indrømme journalistisk inkompence, så ondt at TV 2-redaktør Jes Schrøder igen er på kant med sandheden. I en kommentar til Wikipedia-skandalen skriver Jes Schrøder:

"På redaktionen ændrede en journalist, uden at være registreret bruger, Cecilie Frøkjærs fødselsdato, og efter kort tid opdagede Wikipedia fejlen og rettede den. Med udgangspunkt i den oplevelse havde de to værter en ping-pong snak i studiet om, hvordan de kunne drille hinanden med oplysninger, som ville ærgre den anden."

"...Jes Schrøder, TV 2-redaktør, Go'morgen Danmark"
(Min fremhævelse)

Kilde: http://programmer.tv2.dk/go/nyt/article.php/id-22368958.html (20090515 17:28)

Indrømmet nu fra TV2:
1. At det er en journalist på 'redaktionen' der udøvede hærværk på Wikipedia-artiklen...

2. At andre mere retskafne Wikipedia-brugere 'efter kort tid opdagede fejlen og rettede den'.

Hen i vejret og på kanten af sandheden:

1. At det var med udgangspunkt i ovenstående, at de to værter havde en 'ping-pong snak' - for hvornår refererer de to ping-pong'ere til ovenstående to punkter?????

2. Hvordan er det lige at de to ping-pong'ere kan drille hinanden, når nu oplysningerne netop blev rettet tilbage kort tid efter ---- og før den direkte udsendelse??????

3. Hvordan kan den ene studievært være i tvivl om, hvorvidt hun kan finde artiklen - når det tilsyneladende er en lokal (forældet) kopi på pc'en????

Det her er lige til pressenævnet - der håber jeg virkelig det her ender!

Opdateringer:

TV2 beklager:
http://programmer.tv2.dk/go/seneste/index.php/nodeId-22422346.html

TV2-journalistik om Wikipedia på fyrings-niveau!

2009-05-15T08:09:00.001+02:00

Jeg vil gerne bede alle der har en blog, Facebook-konto osv. til at kommentere på et TV2 indslag om Wikipedia.

Det er meget lang tid siden, at jeg har set så ubegavet journalistik, og jeg synes, at det bør kommenteres landet rundt.

Se indslaget på TV2: http://programmer.tv2.dk/go/seneste/index.php/nodeId-22312017.html

Se YouTube-indslag fra udsendelsen (hvis TV2 sletter eget indlæg): http://www.youtube.com/watch?v=HuYTxMBeyRM

Se Wikipedia-diskussion om sagen: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/GoMorgen_Danmark_sviner_Wikipedia_til

x-cast som indsatsområde i de kommende år

2009-05-07T04:50:00.008+02:00

Randers Biblioteks podcasts kører på 3. sæson.

http://feeds.feedburner.com/randersbib
Det er en professionelt styret produktion - med plads til sjov :) - og det vi nu mangler, det er den distribuerede produktion i hele organisationen.

Stort set hele personalet har (Blogger) blog-kompetence, og en del får i det næste halvandet år moblog-kompetencer, så en mindre eksplosion i audio og video småproduktioner kan forventes.

Så skal vi bare finde ud af hvordan vi bedst lagrer alle disse x-cast produktioner - sandsynligvis på en online-service, og så blot trækker dem ind på vores websider, hvor det er relevant.

I forhold til vores læringsplatform (lidt om den i vedhæftede podcast) så vil vi nok vælge at lagre dem direkte i det enkelte rums filarkiv, så vi er sikre på at filerne kan redigeres, pakkes og eksporteres på linje med rummets øvrige rumindhold. Vi får se - der bliver i hvert fald x-cast i lange baner.

Når nu bibliotekets websted består af flere sociale netværksplatforme

2009-04-26T09:21:00.002+02:00

"Log dig lige på bibliotekets websted."

- "Hvilken ét af dem?"

- "Hvad er brugernavnet der - og min kode"

- "Er jeg oprettet her?"

- "Det er altså forvirrende - hvorfor kan jeg ikke bare bruge det samme alle steder?"

Ovenstående er en tænkt situation - men helt realistisk.

Vi har en lærings-, en cms- og en biblioteksplatform for brugerne - forhåbentlig dagligdag for de fleste i løbet af nogle år.

Selvom indlogning efterhånden bliver meget lettere via fx digital signatur, OpenID, LastPass og andre glimrende tiltag, så er der lokalt brug for at have styr på brugerdatabasen - og ideelt sikre, at bibliotekets brugere altid er registreret som gyldige brugere med foruddefinerede standardroller i bibliotekets forskellige sociale platforme.

Jeg skriver med vilje brugerdatabasen og ikke bibliotekssystemets brugerdatabase, for al logik taler for hurtigst muligt at separere disse to ting, så bibliotekssystemet på linje med andre af bibliotekets sociale brugerplatforme blot kommunikerer med brugerdatabasen på samme vilkår som alle andre systemer.

Et eksempel på en lokal Drupal-Moodle-udviklers tanker herom kan ses herunder:

Kilde: http://www.kassblog.com/?itemid=947 (20090426)

"LDAP Integration.
LDAP Integration allows your LDAP users (MS Active Directory, in our case) to log into our Drupal site. A user attempts to log in, Drupal checks their credentials against Active Directory, and then Drupal creates an account for the user if one does not already exist. Two additional components automatically generate group memberships and populate profile fields with LDAP data.
I wanted an additional feature -- to create Drupal accounts for all of the Active Directory accounts we have ahead of time, so that they could have content assigned to them before they had even created an account. Why would I want to do this? At our school, we are building a new web site and migrating content from the old site. As we build the site, we want to attribute authorship of each article to the correct person, even if he or she has not yet logged into the site for the first time. We also have a Contacts block on some pages, which should show the user information for the contact person even if they have not yet logged into the new site. Finally, we have additional group memberships beyond Active Directory (e.g., content manager) that we want to assign and test whether the user has logged in before or not. You may have other similar needs for your site."

'open education has the potential to birth new economic models'

2009-04-18T21:49:00.004+02:00

"Building on the shoulders of the Open Source movement and as well open cultural trends in music, photo, and video sharing, the open education movement is developing both tools and content to make learning freely available, and by extension, customizable to the needs of the learner. Like the open source software phenomenon, open education has the potential to birth new economic models and empower new contributors."
Fra en død blog på: http://www.iskme.org/blog (20090418)

"The Connexions approach
Connexions is an environment for collaboratively developing, freely sharing, and rapidly publishing scholarly content on the Web. Our Content Commons contains educational materials for everyone — from children to college students to professionals — organized in small modules that are easily connected into larger collections or courses. All content is free to use and reuse under the Creative Commons "attribution" license. "
Kilde: http://cnx.org/aboutus/ (20090418)

"Open Educational Resources are all about sharing.
In a brave new world of learning, OER content is made free to use or share, and in some cases, to change and share again, made possible through licensing, so that both teachers and learners can share what they know."
Kilde: http://www.oercommons.org/ 20090418)

Vores erfaringsbaserede Randers-model

som hele tiden udvikles alfa/beta i realtid bygger stort set på ovenstående grundtanker og refleksioner. Som støtte til ovenstående fantastiske bevægelser bygger vi naturligvis, som fx også det gode initiativ http://www.edunova.org , på open source, herunder Moodle.

Danske folkebiblioteker kan blive verdensberømte og betyde en forskel i udbredelseshastigheden, hvis de synliggør, støtter og involverer sig i denne nye bevægelse, som er uden historisk fortilfælde pga. de nye teknologiske muligheder.

Det er fint at stille informations-objekter til rådighed som brugerne kan kommentere på - men vi kan faktisk også stille frie læringsobjekter til rådighed for alle - det er en klar folkebiblioteksopgave i et åbent demokratisk læringssamfund.

Fordele ved at nedlægge 'vagt-bordene'?

2009-04-07T08:06:00.003+02:00

Der er noget som har bidt sig fast i bevidstheden og som nægter at give slip igen:

En del af de studerende som kommer på biblioteket fra ungdomsuddannelserne er så langt fra at være søge-kompetente som man kan komme (kender intet til baserne, søger intet selv, struktureret søgning er en, ukendt, by i Rusland...).

Det skræmmende er at der er flere, at vi ofte i situationen vælger at søge for dem, og det sidste mest skyldes ekspert-klient set-up'et, som det traditionelle bibliotekar-arbejdssted i udlånslokalerne hos os stadig signalerer.

En interessant vinkel er at kigge efter hvor køerne naturligt dannes: Er det omkring bibliotekaren som selvstændigt søgende og lærende mennesker, eller er det foran bibliotekaren i en inaktiv og handlingslammet vente-kø?

Naturligvis et ledende retorisk spørgsmål, men faktisk tror jeg, at vi ville gøre alle en tjeneste ved at nedlægge vagtbordene og placere fire-fem gruppe/pc borde på arealet i stedet. Der sker alt for lidt overførsel / læring ved den traditionelle løsning vi har nu - og det bliver alt for usynligt, at brugernes it-forhold langt fra er state of art.

Nå - det var sådan lidt radikalt - men ... :)

Mailbakken som en af mange tilstands-indikatorer

2009-04-05T12:36:00.003+02:00

Jeg har længe interesseret mig for personal information management (pim), som jeg idag foretrækker at beskrive som en individuel livsproces - altså en unik proces, hvis emneområde stort set er det eneste vi deler med andre.

Der er naturligvis mange teknologier, metoder, teknikker, tommelfingerregler, gode råd, og så videre at trække på, men løsningerne ... de har det altså hårdt i en tidsalder præget af konstant nye teknologier og ikke mindst: samarbejdskrav.

I det sidste ligger der nogle udfordringer, som pt er svære at løse. Hvordan får den enkelte frihed til at vælge løsninger, der både er optimale for den enkelte og de mange og forskelligartede sociale fællesskaber, som vi løser næsten alle vore opgaver indenfor. Det eneste jeg er nogenlunde sikker på i dag er, at svaret ikke findes. Eller rettere jo naturligvis: for den enkelte findes svaret - men for fællesskaberne ... nej, her er der tale om kompromisser - det ligger i og for sig i det sociales natur, så ok.

På det personlige plan har jeg fundet en helt helt banal ting, som jeg nu vil have styr på: nemlig mine mail-indbakker (i flertal naturligvis, sådan er mit liv nu engang). Der er mange måder at gøre det på, men jeg opstillet et ganske enkelt lille og sikkert utopisk mål:

"Jeg vil ikke gense samme mail (og derved tvinges til at spilde ressourcer på at genkalde og prioritere) mere end én gang om ugen, med mindre jeg kan færdiggøre og slutarkivere den anden gang."

Det synes jeg selv er et beskedent mål - men jeg er faktisk temmligt langt derfra pt.

Fortsættelse følger når jeg i en måned har været inden for målrammen.

Chrome - næsten bestået testen til nu

2009-04-04T15:16:00.003+02:00

Chrome
Jeg har nu stort set arbejdet dagligt med Googles egen browser Chrome siden den blev frigivet.

Efterhånden bruger jeg den udelukkende til mine Google-konto programmer plus lidt supplerende ikke-logget-ind-visning af andre sky-programmer typisk når jeg redigerer disse, samt endelig til lidt søgning og browsing.

Jeg har tilpasset bogmærkelinjen, så den indeholder genveje til de fleste af mine Goggle-programmer, og værktøjslinjen fylder kun i skærmbilledet, når jeg klikker Ctrl - t for nyt faneblad. Det er egentlig ok og gør, at det bliver endnu nemmere at holde programmerne for den Google konto, som jeg er logget ind på i samme vindue, hvilket er helt afgørende for overblikkets skyld.
Det er så til gengæld også det eneste jeg bruger Chrome til...

Firefox - helt umulig at slå i dagligdagen.

Jeg kan overhovedet ikke undvære Firefox i min dagligdag, og det er kun noget profil-bøvl på min arbejdsplads, som forhindrer det i at blive en endnu bedre oplevelse. Jeg håber ved ....noget med øl.... at den bliver standard-browser på alle vore pc'er inden for et år eller to.

Plugins jeg overhovedet ikke kunne leve uden lige nu: Delicious, LastPass, Googlepedia, Meebo, samt en række mere nørdede :) LastPass er jeg fuldstændig afhængig af i dag, og programmet fortjener snart at blive promoveret groft og totalt.

Explorer...

Bob, bob - idiotisk nok bruger jeg den stadig til min netbank, og til ... ... der må da være noget ... jo! til at opdatere windows... Håbløs browser, for nu at afslutte lige så subjektivt som dette indlæg naturligvis er ;)

Viden-virkelighed kontra management ledelse

2009-01-18T08:49:00.003+01:00

I mit arbejde som videnmedarbejder ansat i en dejlig kaos-orienteret innovativ organisation, så konfronteres jeg ofte med andre måder at tænke ledelse og x-vikling på i andre organisationer. Konfrontationerne giver ofte anledning til stille eftertanke - her et par mere uskyldige.

Den 26/11 08 var jeg inviteret til "Camp om 23ting: Den sælgende kollega" på Roskilde Bibliotekerne. Baggrunden var, at Roskilde i deres CB-kontrakt er forpligtet til:

"Digital samordning af markedsføring: Der udvikles en model for markedsføring på baggrund af brugen af 23 ting".

'Digital samordning'? - det rimer lidt på at 'kalde til orden'... hvilket ikke lyder helt styrelses-utænkeligt, om end helt praksis-utænkeligt, i hvert fald hvis det skal have en chance innovationsmæssigt...

Det sociale internet - som var / er det bærende emne i 23 Ting - er først og fremmest individuelt, vennerelateret og dermed ekstremt lokalt, personbundet, uordentligt, uforudsigeligt og ustyrligt!

For lige at forebygge misforståelser: Jeg siger ikke, at der ikke kan bygges organisationelle markedsføringskampagner op, der bygger på centralt besluttede tiltag og afledede driftopgaver op på sociale internet-services - det er banalt at det kan der og at det allerede gøres og fortsat vil blive gjort. Samordnung vil ske og de digitale biblioteksavatarer vil komme, for kun på den måde kan skema-, barsels- og skiftende arbejdspladsvirkelighed håndteres. Oliva vil klones i veltalende voksne af-individer, og management-tilhængerne vil skrive begejstret i fagpresse og presse om bibliotekernes nye 'sociale services'. Undskyld sarkasmen - det kan alt sammen være udmærket, for mig er det bare uinteressant - jeg hedder Kalle, ikke Oliva-virkelighedsillusionNr37.

Jeg har også lige skullet forholde mig til kommunale to-årige handleplaner på vores brugerundervisningsområde - alle kender dem sikkert, sådan nogle vandfalds-forestillinger fra ingeniør- og konsulent-alderen om, at innovation i videnorganisationer er noget med at fastsætte død-realistiske mål som vi så slapper af med at arbejde os hen imod vha. fastlagte milepæle, forudsigeligt nå og naturligvis fejre at vi nåede... Det her er desværre ikke sarkastisk - det er virkelighed år 2009, og det optager mange mange mennesker nationalt set at fastlægge, statusere, evaluere på og afrapportere på dette vanvid, som i bund og grund har sine rødder i en for kommunernes tilfælde topledelses-mæssig (central-administration og byråd) management-ledelses-opfattelse, som i bedste fald er belastende for resten af organisationen, i værste fald medfører en reaktiv, selvtilfreds og middelmådig kontrol- og kontraktorganisation.

Det er ret alvorlig kritik det her - men ingen hærchef vil alvorligt fremlægge sine konkret tiltag år frem i tiden - - og følge dem!

Moderne innovation er sammenlignelig med krig, fordi den baserer sig på viden, kompetencer, indføling, overvågning, ekstrem åbenhed og gennemsigtighed - samt, fleksibilitet til at omrokere og ændre strategi, taktik, ressourcer og metoder øjeblikkeligt og uforudsigeligt (arationelt).

Fri innovationsområderne for handleplaner og digital samordning, men giv os ressourcer og redskaber til integreret at vise/dokumentere aktiviteterne - nuværende (og tidligere til arkiv).

Den rigtigt spændende management-innovation er at skære ethvert ikke-innovationsfremmende praksiselement væk. Det kræver enorme mængder af tillid, og en måde at arbejde derhen imod kan være at sætte fokus udelukkende på integreret aktivitets-registrering og udbredelse af fuldstændigt utopiske personlige og organisationelle langsigtede proces-projekter uden at falde i den formelle milepæls- og evalueringsfælde.

Ferietanker - dansk open source biblioteksvæsen

2008-12-13T07:00:00.004+01:00

For at få hold på døgnrytme og en række private og faglige hængepartier har jeg valgt at holde ferie de sidste uger af det officielle kalender-år. Et par tanker inden officiel off-line tilstand.

Vores brugerundervisningsområde på Randers Bibliotek har de seneste år været ét stort udviklingsrace. Et tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til at undersøge vejledningsmulighederne vha. elæringsplatformen Moodle har givet indsigt i helt nye innovationspotentielle muligheder. Det har også været en rejse for mig som projektleder ind i nogle cykliske overvejelser i forhold til et dansk kommunalt/nationalt tænkende biblioteksvæsen contra globalt tænkende open source miljøer. Det hænger sammen med forskellen mellem lokalt programmerede biblioteks-læringsplatforme (i mine øjne visionsløse samfund 1.0 tiltag) og lokale Moodle-installationer som globalt orienterede samfund 2.0 tiltag.

Et gratis open source system som Moodle kunne sagtens bære alle bibliotekers vejledningsaktiviteter, og eventuelle dansk/lokale specialkrav kunne til markedspris programmeres som tillægsmoduler og leveres tilbage til alle verdens brugere af Moodle, uanset om disse måtte befinde sig i Rumænien eller Uganda. Mit ferieønske er, at Danmarks lærings-, undervisnings- og vejledningsansvarlige begynder at påtage sig et globalt socialt ansvar ved i det mindste at bruge og udvikle på globalt orienterede non-profit open source programmer.

Dette gælder naturligvis også på cms- og bibliotekssystemområdet. På begge områder findes der visionære gratis open source systemer, som er bygget op om samme grundtanke som Moodle, nemlig at ved alle at udvikle på samme system, så skabes der mulighed for supplerende kommerciel konsulent- og hostingvirksomhed - men systemet er gratis, og det udvikles konstant og i fællesskab i retning af større brugervenlighed på alle niveauer.

Vælg visionært og skab kompetencer i væsenet

Horsens Bibliotek har netop lanceret et websted baseret på Wordpress MU, Københavns Biblioteker kører på Plone, og mit eget favorit-cms Drupal er på vej ind i dansk biblioteksvæsen igen. Men det er stadig små lysglimt i et dansk bibliotekslandskab der af uransagelige grunde bliver ved at vælge danske lokale kommercielle cms'er - og bliver ved med på landsbasis at betale millioner af kroner for funktioner, som har været standardfunktioner i de store open source cms'er i årevis! Det er ganske enkelt ubegribeligt.

Der mangler showcases

Det er klart nok, at når en kommunal ansvarlig skal vælge ansvarsfuldt, så er tågede løfter om open source systemernes kvaliteter og langsigtede fordele ikke nok. Der er ledelses-krav om stabilitet, supplerende kursusvirksomhed (for sådan gjorde vi i 90'erne) og i forhold til især bibliotekssystemvalg, krav om forsikringer om, at systemet virker, i hvert fald senest i morgen.

Det er især manglende eksempler på fungerende installationer, der er en begrænsende innovationsfaktor.

Nationalt virtuelt open-source testbibliotek-center?

Der mangler simpelthen et nationalt virtuelt testbibliotek-center, der afdækker mulighederne for at basere dansk (folke)biblioteksvæsen på en palette af globalt orienterede non-profit open source systemer. Det kunne være pakker som Drupal cms, Moodle lms og fx Koha ils.

Intet dansk bibliotek behøver mere end den trio af real open source programmer kan levere - eller rettere, hvis man har kompetencerne til at køre innovere på basis af ovenstående, så er det piece of cake at tilføje et fjerde eller femte gratis open source system til paletten.

Jamen vi mangler...

Naturligvis - men læg alle bibliotekernes licenspenge til kommercielle cms- og bibliotekssystemer i en fælles kasse, og vi vil have råd til at hjælpe verden til at få adgang til det I mangler - og som andre derfor måske også mangler.

Jamen, det kræver ansættelse af dyre programmører og serverfolk

Og hvad så, vi andre arbejder jo heller ikke gratis - de vil jo bidrage til innovationen i dansk biblioteksvæsen hver eneste dag på regulær løntime-basis. Gå sammen om at ansætte specialfolk på tværs af kommunerne.

Jeg har en fortid hvor jeg fik et indblik i dansk skovbrug - hvor man tidligere havde én eller flere skovridere ansat i hvert større skovdistrikt - i dag har én skovrider ansvaret for måske 10 skovdistrikter. Ansæt specialister på tværs af kommuneskel - det er jo helt ligegyldigt om programmøren sidder på Bornholm - bare han udvikler på det danske biblioteksvæsens valg af fælles gratis non-profit open source systemer.

Tænk hvis hver kommune ansatte én programmør eller system-udvikler og disse blev samlet i ét (virtuelt evt.) udvikler-fællesskab og samarbejdede med tusindvis af udviklere verden over.

Dét ville være verdens mest visionære biblioteksvæsen !

- - - og nu vil jeg holde ferie fra denne blog til nytår, og glæder mig allerede til at kunne moodle på uhæmmet vis :)

Plaxo - på tide at lave innovationsbrug!

2008-12-07T21:09:00.004+01:00

Plaxo www.plaxo.com brugte jeg en del for nogle år siden, men gik så væk fra igen. Den gang var det primært en smart selvsynkroniserende adressebog, som sikrede, at min Outlook var opdateret med vennernes nyeste kontaktinformation. Nyttigt - men så svingede jeg over til diverse webmails og så glemte jeg Plaxo i et af svingene.

Men Plaxo er kommet stærkt tilbage. Den er er frontløber for udvikling af kontakttjeneste på basis af Google-initiativet Open Social, og har forandret sig i retning mod at være et regulært web 2.0 kontrol- og synkroniseringscenter. Plaxo er med helt fremme i den første lanceringsbølge af Google Friend Connect og har bestemt med egne ord tænkt sig at blive ved at ride på bølgen så længe de kan.

Jeg vil give Plaxo chancen som mit primære værktøj i forhold til lokalt og fagligt adressebogsarbejde i 2009. Det er jo en radikal innovation hvis vi kan udbrede web 2.0 state of art lokalt / kommunalt blot ved at udbrede brugen af en webbaseret selvsynkroniserende adressebog - ren ulv 2.0 i får-et forklædning :)

Arena cms and opening everything

2008-11-20T06:37:00.002+01:00

Vi har lige haft en præsentation af Axiells Arena cms produkt - ganske interessant at se et firma forsøge at komme en naturlig open source udvikling af bibliotekskatalogen i forkøbet. Det tror jeg på mange måder er rigtigt tænkt og gjort - set i et taktisk perspektiv. Behovet for en moderne opac-grænseflade er der, og selv om målet må være en national open source baseret bibliotekstjeneste i lille Danmark, så synes jeg, at Axiell byder ind på rette tid og sted med en overgangsløsning.

Det traditionelle biblioteks-cms må til gengæld vurderes at være en truet art - der er ikke længere grund til at bruge ressourcer på vedligeholdelsen af traditionelle cms-sider (kommentar-og rss-mulighed eller ej), for dedikerede sociale lærings- og vejledningsplatforme passer langt bedre til de fleste moderne biblioteksprofiler. Moodle er et glimrende eksempel på en lærings-, kommunikation-, videndelings-, vejlednings- og arrangements-faciliterende åben og gratis platform, som gør det traditionelle kommercielle cms overflødigt.

Bibliotekerne har jo bl.a. altid kæmpet for tilgængeliggørelsen af information - altså den ene side af ytringsfriheden, og en af de bevægelser som bibliotekerne i disse år i langt højere grad burde støtte ved aktiv deltagelse er 'open'-bevægelsen. Vi er i Danmark langt bagud - bundet op som de fleste biblioteker er af propritær kommerciel software. Jeg tror der er en bevægelse i gang i biblioteksvæsenet lidt under overfladen i disse år, og jeg glæder mig oprigtigt til at følge udviklingen.

Faldt i dag over nedenstående link, som i sit udgangspunkt er et berigende lille morgenmåltid :)

http://openeverything.wik.is/ (20081120)
"Open Everything is a global conversation about the art, science and spirit of 'open'. It gathers people using openness to create and improve software, education, media, philanthropy, architecture, neighbourhoods, workplaces and the society we live in: everything. It's about thinking, doing and being open. "

Nationalisme - endelig tøer isen nedefra...

2008-11-08T05:46:00.004+01:00

Dejligt lille citat.

"Social media simply breaks down the discontinuous nature of relationships and bonds us together, not by means of geography or family linage but one of interest."

R. Todd Stephens. http://www.rtodd.com/collaborage/2008/08/can_we_ban_customer_relationsh.html (20081108)

Jeg har aldrig brudt mig om det i mine øjne udbredte familie-cirkel-tyranni i danmark - og én af grundene til, at jeg er vild med sociale medier, skyldes netop deres potentiale som radikale innovationskilder for et bedre samfund.

Den dag Googles, eller andres, oversættelsessoftware nedbryder sprogbarriererne og integreres fuldt i de sociale tjenester, så kunne man fristes til at sige at Esperanto vandt - og det er næppe så langt ude i fremtiden i demokratiske områder. Dejligt :)

Vi vandt ! ...

2008-11-06T18:31:00.003+01:00

"Gratis leksikon til alle
06. nov. 2008 15.09 Kultur Opdat.: 06. nov. 2008 15.20
Den Store Danske Encyklopædi i bogform er død. Længe leve gratis leksikon til alle på nettet. Det bliver virkelighed fra februar næste år, når Gyldendal stiller den samlede danske encyklopædi gratis til rådighed for alle på hjemmesiden http://www.denstoredanske.dk . Ikke nok med, at alle 160.000 artikler kan læses gratis, så åbner Gyldendal også op for, at læserne kan skrive deres egne artikler og foreslå forbedringer til de eksisterende. Betalingsleksikon betaler sig ikke" [...] "De mange digitale brugere ligner en trussel mod den analoge, trykte udgave af encyklopædien. Og det er ganske korrekt, bekræfter Cliff Hansen: Leksikon i bogform er en uddød race.
www.denstoredanske.dk
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/11/06/150658.htm

Wikipedia vandt - Vi vandt - for Vi er Wikipedia.
Til lykke til alle wikipedianere over alt på jorden - verden bliver aldrig det samme middelaldermørke igen, hverken på leksikon-området eller på læringsområdet. Og så skal vi huske - forlagene skabte ikke dette, de overgav sig - giv dem aldrig chancen for at komme til orde igen, deres tid er ikke forbi, men de vil aldrig kunne tvinge os tilbage til middelaldermørket igen - fantastisk, simpelthen fantastisk.

Husk, husk på, at dette er imod politikernes ønske - de arbejdede ikke for et nationalt leksikon for alle. Det er værd at huske på og forstå - værd at forstå, at danskere politikere på dette punkt er visionsløse. Vi ser det tydeligt fx i forhold til Dansk Standard. En fuldstændig vanvittig (i et innovationsperspektiv) middelalder-sort prispolitik betyder, at danskere ved mindre og mindre om danske standarder (standarder i det hele taget). Helt igennem vanvittigt, hvis man ønsker et vidensamfund, hvor kvalitetsinformation er en gratis innovationskilde for alle.

Hvornår kommer danmark dog ud af dette mørke?

.gif playing - smaller / better?

2008-10-24T08:11:00.004+02:00

Video (flash-format and other) is not easy to implement in own learningplatform in an elegant and learning-effective way. Lately I have played a little with .gifs instead of .swf and I do believe it migt be a good solutions in many different learning-cases. It's small, ease to integrate, loads instantly, and can be shown in many ways with pure css.
The example above is a gif shown when a users mouse is hovering 'Via icon' (the red dot).
You can see it live here:
www.informationsvejleder.dk/kurser/course/view.php?id=5

PIM drejer sig også om hensynsfuldhed

2008-10-22T06:41:00.004+02:00

Personlig informationsstyring
- ofte er tilgangen at personen skal løse sine problemer
-- med at håndtere sin(e) aftaler, opgaver, prioriteringer, signalering, placering, x-frekvens, etc.

Men måske drejer det sig lige så meget om, at alle os, som kender problemerne inde fra bliver langt mere hensynsfulde i forhold til de af vores sociale relationer, som vi fornemmer 'er fyldt op'. Kunne vi ikke blive langt bedre til at gøre den personlige informationsstyring let for andre!

Ja, det er hurtigere at sende en email om det som egentligt burde have været dokumenteret i wiki eller Google-dokument (og som en anden nu skal gøre).
Ja, det er effektivt at undlade at samle op, aftale møder, og i stedet bare kontakte personen når man selv lige har spørgsmålet i hovedet.
Men er det hensynsfuldt?

Eller rettere: Overvejer vi hver gang vi kontakter en person/gruppe, om dette er den mest hensynsfulde måde at gøre det på i forhold til denne/disse personers personlige informationsstyring?
Ville mange problemer ikke fordufte, hvis vi var mere hensynsfulde overfor hinanden og bedre til at ændre PIM til noget man kunne kalde CIM (collaborative information management)?

Etienne Wengers nye begreb: Technology Stewarding

2008-10-22T06:08:00.006+02:00

2008-10-21 17-20 var jeg til et seminar i NoEL med Etienne Wenger med titlen: Technology Stewarding for Communities

Wenger udgiver sammen med Nancy White og John Schmidt en bog med samme arbejdstitel.

Forfatterne definerer technology stewardship som:
“Technology stewards are people with enough experience of the working of a community to understand its technology needs, and enough experience with technology to take leadership in addressing those needs.”
“Stewardship typically includes selecting and configuring technology, as well as supporting its use in the practice of the community.”

Activity streams
Community understanding
Technology awareness
Adoption and transtion
Selection and installation
Everyday use [my note: Det er her præ-hverdagstesten efter min mening er noget som kræves, før man anbefaler noget til andre. Mere om det en anden gang.]

Lidt udvalgte personlige noter:
Godt at få sat begreb på en rolle/funktion som eksisterer i de fleste større organisationer.
Gode idéer:
Bruge et chatrum med log til collaborativ note-tagning.
Dagens paradokser:
De sociale services gør det muligt / kræver at man opererer på alle platforme
Den fælles referenceramme er stendød.
Folk tilhører mange forskellige sociale fællesskaber på ethvert tidspunkt af et voksen-liv.
Husk:
Den sociale platform giver fællesskabet identitet.
Fordi folk lever og formidler fragmenteret, så er man nødt til at bruge en form for live-feed-aggregation på den sociale platfom for at skabe en troværdig fortolknings- og identitetsramme.

Personlig informationsstyring 1

2008-10-04T03:42:00.003+02:00

Her i slutningen af en ferie, som var hårdt tiltrængt, så vil jeg starte den ny blogprofil (teknologi-bibliotekarisk) med et forholdsvis lavteknologisk indlæg om noget, der indtil nu ikke er lykkedes, nemlig min egen informations- og opgavestyring, afgrænset til aktivitetsregistrering og -styring på personlig detail-niveau.

Den overordnede kalender styres officielt fint
- via organisationens Outlook-exchange løsning (primært for at vise omverdenen, hvornår jeg er ledig og kan bookes), samt diverse supplerende Google-kalender løsninger, som er en stærk social løsning til at skabe overblik over udvalgte områder.
Netop som jeg havde fået en ekalender.dk løsning installeret skiftede organisationen til Outlook 2007 og jeg har et hængeparti med at få ekalender.dk integreret igen - men det kommer.
Altså - den sociale overordnede kalenderstyring er der styr på - no problemos - bortset fra, at mine vagter, som bestemmes centralt ikke automatisk ryger ind i min kalender, men det kommer vel i løbet af et år eller to.

Den personlige information management (PIM),
lykkes vel egentligt godt nok (mange ting lykkes i hvert fald...) - det er nok mest mine personlige mål, der er lidt for utopiske, til at de giver udslag i en succes-følelse på området. Men uanset hvad, så er jeg langt fra en løsning, der fungerer i praksis, til trods for, at jeg har prøvet et utal af programmer og egne løsninger over flere år.

Problemet er meget simpelt - et PIM system skal være helt ekstremt
enkelt, helt ekstremt hurtigt at bruge, helt ekstremt tilgængeligt, helt ekstremt fuldstændigt, og helt ekstremt tilpasset den enkelte bruger! Sagt på anden måde - det er nok de færreste systemer, der passer til en ret stor procentdel af en tilfældig brugerskare. Indlægget her er derfor personligt, og gør absolut intet krav på at være dækkende for dig eller andre.

Krav 1: Alt i én boks
Jeg har set mange gode systemer - især tilpassede regnearkssystemer, der fungerede virkeligt godt som styrings- og registreringsredskaber for enkelte områder, fx et projekt, eller et arbejdsområde. Men kravet for at det skal være brugbart for mig er, at jeg har alle data i én boks, for ellers dukker der lynhurtigt nogle uforudsete oversigtskrav op, som ikke kan opfyldes.
Det taler for en fint granuleret feltstyret database- eller regnearksløsning - og det er da også det eneste, der er i nærheden af at fungere i dag.

Krav 2: Ekstrem hurtig
Det her kan ikke understreges nok: Systemet skal kunne indeholde det hele, og det skal være totalt tastaturstyret med lynhurtige kontrollerede opslagsværdier alle relevante steder.
Glem alt om langsomme mus-krævende popup-bokse! Hvis de er der, så er systemet dumpet på forhånd til mit brug.

Et tidligere forsøg kan forklare hvad jeg mener:
For et par måneder siden fik jeg et stort behov for at få et overblik over, hvad jeg egentligt brugte min arbejdstid på. På det tidspunkt arbejdede jeg stort set nat og dag - men havde alligevel væsentlige opgaver, som jeg ikke synes, at jeg ofrede tilstrækkelig tid og ressourcer på - men hvad lavede jeg så?

Belært af mange tidligere forsøg, så skulle registreringen for at have en chance for at lykkedes, samtidig være en dagligdags opgavestyring. Da registrering er retrospektiv, så valgte jeg at beskrive alle opgaverne i datid, altså som om de allerede var løst - så skal der blot sættes et hak for udført, og den verbale form skal kun skrives én gang - dette fungerer fint i praksis, og er i dag min standardmåde at beskrive opgaver på - de er løst - på papiret i hvert fald :)

Registreringen skulle være komplet. Jeg havde allerede en klar fornemmelse af, at min dagligdag hovedsageligt bestod af mange små faciliteringsopgaver fordelt på mange person-relationer - og det viste sig at være fuldstændigt rigtigt.

Registreringen lykkedes kun få dage, men det viste sig at en dagligdag ofte bestod af 10-25 små opgaver, hvoraf de fleste var socialt relaterede og ofte var del af ønskede løbende udviklings- og faciliteringsprocesser. Registreringen viste sig overraskende nok at være meget belastende, hvilket netop skyldtes den aktiviteternes mangfoldighed og deres ofte korte og uforudsigelige periode. Faktisk brød registreringen normalt sammen af denne grund - jeg kunne simpelthen ikke finde tiden til at registrere hvad lavede... Dét var en øjenåbner for mig, og er blevet et helt centralt udviklingsparameter for mine forsøg på informationsstyring i dag.

Selv om ovenstående detail-registrering ikke lykkedes, så er det faktisk stadig målet for mine forsøg for resten af året. Hvis man ikke har tid til at beskrive én gang, hvad man laver - så opløses arbejdslivet i noget som ikke kan arbejdes med systematisk og udviklingsrettet, og det er udelukket.

For 120. gang
starter jeg derfor nu forfra og fra scratch igen. En ufuldstændig lessons-learned kunne være nedenstående. Der kommer mere fuldstændige dokumentations- og downloadlink til senere.

Hvad er forsøgt og opgivet:
1. Diverse kommercielle mindmap, to-do, project-, flow- og tracking-systemer. Fine, og umulige at undgå, på socialt projektplan, men nødvendigt med supplerende PIM-system i hyperkomplekse socialt orienterede udviklingsorganisationer.
2. Webbaserede to-do løsninger a la RememberTheMilk - fantastiske, god Google-integration, og måske engang også løsningen for mig - men ikke pt - alt for langsomme.
3. Alt i ét regneark. Lyder besnærende og for mange er det en fin og effektiv løsning. For mig bryder systemet sammen, fordi der hurtigt bliver 3-6 hierarkiske sorteringskolonner, som tager for lang tid at udfylde/huske/opdatere. Resultatet for mig bliver manglende registrering efter en periode - systemet er ikke hurtigt nok.
Hvad forsøges i de sidste måneder af 2008:
1. Jeg er tilbage til regnearks-projektmappe-løsningen. Det betyder flere regneark, der står for den grundlæggende hierarkiske opdeling. Det sætter en naturlig begrænsning på max 12-16 regneark, hvis man skal kunne overskue navigationen og lynhurtigt Ctrl+PageUp/Down scrolle til ønskede regneark. Fordelen er, at 'meningsløse' indtastninger undgås, så kun de ægte variable skal indtastes. Det er fx.
  1. Opgaven/aktiviteten i formidlende verbal form (datid).
  2. Status
  3. Evt. prioritet. Pt arbejder jeg med en syv-niveau-prioritering fra ingenting over seks forskellige gradueringer med udgangspunkt primært i Covey's '7 gode vaner' (stærkt redigeret).
  4. Evt. deadline
  5. Uge-fremskrivning/sortering (dato-sortering virker ikke i praksis)
  6. Forbrugt tid.
  7. Evt. dato for udførelse.
  8. Eventuelle andre ønskede opdelingsværdier.
2. Bedre og mere fuldstændig mødeplanlægning.
  Forbedringsmuligheden er her primært på alle møder skal indeholde en dækkende mødefremskrivning. Det er fake ikke at planlægge møder - tiden skal findes alligevel, og det virkelige udviklingspunkt ligger i flere og langt mere workshop-agtige møder. Det kræver nye teknologier og mødeformer, men er helt afgørende, hvis den nuværende 'råb højest / bryd ind og få tid' kultur skal afløses af noget mere effektivt (hvis muligt).

Så'n gik det til da farfar var ung, farfar var ung...

2008-10-02T11:28:00.007+02:00

http://fkbn.dk

Foreningen de kommunale bibliotekers netbiblioteker er et levende eksempel på et struktur-problem i dansk biblioteksvæsen - den akutte mangel på et centralt IT-drift og service-center.

Utroligt mange gode lokale idéer og initiativer skrinlægges rundt om i danske biblioteker, fordi de lokale (i mange tilfælde kommunens) it-ressourcer slet ikke er gearet til at tilbyde bibliotekerne de åbenlyse open source innovationer, som SOM ER SÅ ÅBENLYSE!

Hvis bibliotekerne havde haft rygrad nok til at samarbejde og betale til et sådant fælles IT-drift og servicecenter, så havde websites som http://fkbn.dk ikke have fået os alle til at krumme tæer (og det er slet ikke sundt at krumme tæer på den måde).
Det tager en pro it-medarbejder i et pro it-center vel cirka ti minutter at sætte en pæn open source flerbrugerløsning op til et biblioteksnetværk (Wordpress MU, Drupal, Typo3, Moodle-rum) - you name it. Fuldstændigt gratis løsninger, som alle biblioteker kan bruge næsten lige ud af boksen, eller rettere, lige ud af boksen i en tilpasset version vedligeholdt af it-centeret.

Jamen, siden http://fkbn.dk er da pæn nok?
Ja - men løsningen har været forældet de sidste ti år. Det er tilsyneladende en rammeløsning, håndkodet i Stone's Webwriter...

Prøv at gå til http://fkbn.dk/Nettjenester.htm - det ser ikke så pænt ud, vel ;)
Og : Ingen rss, Ingen kommentar-mulighed, Ingen bruger-login - klart et 'farfar-site'.

Jamen, den slags løsninger koster!
Nej, de er fuldstændigt gratis - men det kræver at bibliotekerne går sammen om at aflønne fælles it-folk, der til gengæld kan få lov at fordybe sig og specialisere sig til alles gavn.
Det er måske en naturlig centralbiblioteks-service? Nej - det er en fælles opgave og funktion for Biblioteket i Danmark.

Sidste demokrati-indlæg - om en god realitet

2008-10-01T15:58:00.003+02:00

"Norge forbyder købesex
30. sep. 2008 22.38 Udland Opdat.: 30. sep. 2008 22.39
Den 14. oktober bliver det forbudt at købe sex i Norge. Det har været i Sverige i flere år."

"Det var Socialdemokraternes Mette Frederiksen, der startede hele debatten i Danmark i 2002 med forslaget.
Dengang var hun ret alene, men meget taler for, at Socialdemokraterne på deres kongres til næste år siger ja til et forbud – særligt efter at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen anbefaler et forbud.- Der er rigtig mange gode grunde til at gøre som i Norge og Sverige, siger Mette Frederiksen fra S-ledelsen til Berlingske Tidende. - Det er ikke i orden, at mennesker er til salg. Det er det helt grundlæggende humanistiske syn! "

8-0 til Mette Frederiksen - hvor er jeg dog glad for, at den slags politikere stadig vælges. Kriminalisering af prostitutionskunderne er helt afgørende, hvis man vil afskaffe prostitutionen i Danmark - og derefter bidrage til at hjælpe tusinder og atter tusinder af prostituerede verden over med at komme ud af voldtægts-helvedet.

Porno-industrien er enorm - og den har et hav af lobbyister, fra småt-skårne landspolitikere til intelligente og ekstremt velformulerende økonomisk og på andre måder afhængige mennesker, inklusive naturligvis en lang række prostituerede, som vil stille sig op i køer og danne foreninger osv. for enten at undgå yderligere vold eller blot for stadig at kunne tjene penge.

Et moderne demokrati har bare ikke behov for porno-industrien, og vi har da slet ikke behov for prostituerede. Der er i dag slet ingen grund til, at mennesker skal foregive seksuel nydelse pga. penge eller noget andet. Det er fortid - det er på tide at komme videre. Norge og Sverige har taget første skridt, det er på tide, at vi også starter på at lovgive, tænke og handle anderledes i Danmark.

For fremtiden vil demokrati-relaterede indlæg blive bragt på andet websted (link senere) og denne blogs profil bliver ren teknologi-bibliotekarisk.

Måske en ny blog-profil

2008-09-02T19:02:00.002+02:00

Denne blog dør ikke - det kan den ikke med mindre Google afbryder strømmen...

Men bloggen må nødvendigvis skifte profil - længe har jeg været småked af at skrive de ting som skulle skrives som del af at leve demokratiet, fordi jeg vidste, at det ville skabe undren hos de, som blot ønskede at abonnere på fx den ikt-tekniske og undervisningsrelaterede del af bloggen.

Jeg har efterhånden længe rss'et Kassblog , og fulgt hans liv og færden og ikke mindst hans ikt-up-and-downs - og det har inspireret til dette blog-profil-skifte.

Så jeg vil i højere grad fremover bruge denne blog som et redskab til måske for nogle for jævnlig opdateret dagbog over stort og småt i forbindelse med ikt-relaterede daglige arbejdsting.

Jeg ved ikke helt endnu, hvor jeg vil blogge om de mere medmenneskelige demokrati-relaterede ting, mens et par andre emneområder efterhånden er besluttet. Men mere om det senere.
Egentlig har jeg ferie - men arbejder som en slagter på akkord med alle mulige arbejdsrelaterede webting - men har naturligvis en smule mere ro til det ... og dog ... om det en anden gang :)

Lad os spare på andres bekostning

2008-08-30T13:34:00.004+02:00

Jeg er efterhånden så meget træt af at høre om besparelser i den offentlige sektor. Man kan vende og dreje det som man vil, men udhules den offentlige velfærdsmodel, så skal den enten erstattes af tilfældige private lignende initiativer eller også er den klare konklusion: Det går ikke så godt i Danmark.

Jeg har det ikke godt med det - jeg synes at det er åbenlyst, at danmark indvikler sig i disse år i en for alle andre end de påstående selv egoistisk, kynisk og historisk set fuldstændig ligegyldig retning. Det er Så fristende at sige rent ud, at den sløje stilstand skyldes den danske politiske struktur, der sikrer ungdomspolitiske særlinge og politikerbørn ministerposter nærmest per automatik i stedet for som i de fleste organisationer ved psykologiske test og samtaler med bredt repræsenterede ansættelsesudvalg. Men selv om det er fristende at konkludere det åbenlyse, så halter det jo - politikerne er jo reelt stadigvæk valgt.

Så til nedenstående er der blot at sige: over halvdelen af danmarks befolkning ønsker det.
De ønsker udhulingen af det offentlige sygehusvæsen, skolevæsenet, biblioteksvæsenet, børneinstitutionerner osv. De ønsker at Danmark starter angrebskrige udenom FN og folkeretten - og de ønsker et land, hvor statsministeren render rundt med livvagter konstant, til trods for at ingen kan mindes nogen har slået på statsministeren (og der er altså mange andre som slås på dagligt, voldtages og ydmyges uden at kunne få nogen form for overvågning og beskyttelse) -- og man ønsker, at give statsstøtte til fodbold-aktieselskaber ved at bruge tusinder og atter tusinder af politibetjent-timer på hjernevaskede fodbold-idioter, i stedet for at bruge alle disse politi-ressourcer på at styrke det daglige danske lokale retssamfund.
Og alt dette dæmper fristelsen til at konkludere, at det er politikernes skyld - der er immervæk over 50% af danskerne der ønsker tingenes tilstand:

"... Hospitalerne i hele Region Midtjylland skal spare samlet en milliard kroner på budgettet, og alle regionshospitalernes ledelser har været pålagt at fremsende forslag til regionsrådet om, hvordan besparelserne skal udmøntes i næste måned. ..."
Kilde: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/08/30/110027.htm?wbc_purpose=updat (08-08-30)

Heil ? ?

2008-05-17T08:08:00.002+02:00

Iflg. DR, så anser Danmarks nuværende statsminister meningstyranni for en selvfølge. Hvis statsministerens opfattelse er almindeligt udbredt hos danske folketingspolitikere, så er der reel grund til at råbe vagt i forandringsproces.

"Fogh: man Bakker op per definition
Ritzaus oplysninger strider med statsminister Anders Fogh Rasmussens udlægning af forløbet.

Ritzau: Har du eller andre i Venstres ledelse opfordret Birthe Rønn Hornbech til at gå ud og sige, at hun bakker op om regeringens linje?

- Næ, for der er jo ikke behov for, at der er nogen, der går ud og siger det, som er en selvfølge. Nemlig, at når man er medlem af regeringen, så bakker man per definition op bag de beslutninger, der er truffet i regeringen, siger Anders Fogh Rasmussen."

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/16/155735.htm (20080517)

Det er ikke en selvfølgelighed. Det er rystende - for det er et symptom på, at topstyringen i dansk parti-politik er vidt udbredt og accepteret langt ind i det politiske landskab - vi har brug for politikere, der ikke lader sig knægte af partidiktaturer - stem dem ind i hobetal!

Ethvert forsøg på at påtvinge frie politikere bestemte holdninger og meninger, uanset disse politikeres stilling og livssituation, er middelalderligt magtmisbrug. Hvad var konsekvensen af ikke at heile? Korrekt, i denne situation drejer det sig ikke om at heile eller ej - det drejer sig om, at ministre, folkevalgte politikere, trues med fyring, hvis man ikke per definition indordner sig og bakker op om noget, som man finder forkert!

I et moderne demokratisk samfund bør intet menneske nogen sinde bakke noget som helst op per definition!!

Klyngebomber - få dog det skidt forbudt!

2008-05-08T01:25:00.004+02:00

Iflg. DR, så meddeler Ritzau i dag:

"Socialdemokraterne og De Radikale opgiver nu kampen for et total forbud mod brugen af klyngebomber. De vil give regeringen ro til at arbejde internationalt for at begrænse brugen af de omstridte bomber.
Til gængæld lover regeringen at spørge Folketinget, inden man gør brug af klyngebomber. Det fremgår af en forespørgselsdebat i Folketinget.
[...]
Torsdag skal partierne formelt stemme om forslaget, der på forhånd har opbakning fra regeringen, S, DF og R."

Det er ret interessant, at der er folkevalgte politikere i Danmark anno 2008, som stadig mener, at det er i Danmarks interesse at kunne bruge våbentyper, som man med sikkerhed ved vil dræbe civile borgere (primært børn), hvis de anvendes. Disse politikere legitimerer ved deres position ikke folkemord, men overlagt mord på folk. Det skal vi huske - og vi skal huske, at disse politikere er de ansvarlige.

De kunne have truffet et simpelt andet valg - at afstå fra at bruge en forældet våbentype, men de valgte at fastholde retten til på et oplyst grundlag at myrde uskyldige civile borgere, når de lyster. Jeg håber ikke, at de politikere, som stemmer for dette forslag, bliver valgt igen.
Har man spurgt borgerne? Ønsker vi at skal kunne bruge, og dermed legitimere andre landes brug af, klyngebomber, som vi ved, at børn vil samle op... Jeg synes, at det er afskyeligt, kynisk og middelalderligt.

Norge: Mennesker er ingen handelsvare. | DK ???

2008-04-19T05:52:00.007+02:00

Norge vil forbyde købesex. Det er mændene, der skal kriminaliseres, og ikke kvinderne, mener den norske regering.

Til lykke til Norge - Kom nu, Danmark!

Danmark må på nogle punkter efterhånden betegnes som et uland i forhold til standarden på moderne demokratier.

1. Lige som USA fastholder den danske regering, at det er ok at indlede forebyggende angrebskrige uden FN-mandat. Den danske regering negligerer og forhindrer endog aktivt den grundlæggende tredeling af magten ved at forsøge at forhindre og forhale borgernes ret til at få belyst, om danske angrebskrige uden FN-mandat er grundlovsstridige eller ej.
Middelalderdemokrati!

2. Til trods for efterhånden års opmærksomhed om sagen, så ønsker folketingets flertal stadigt, at et en lille gruppe danskere borgere frit skal kunne købe sig til voldtægt af andre mennesker. Det danske folketings flertal ønsker stadig at fritstille danske borgere, så de lovligt kan købe sig til sexslaver dag ud og dag ind - købe dem for timer, dage eller år - hvorfor ikke på livstid - i mange forældede diskurser er der jo blot tale om en kontrakt mellem ligestillede parter...
Folketingets flertal opfatter tilsyneladende det at købe og seksuelt udnytte andre mennesker som en ret for dem og ligesindede. Opfatter det som en ret at kunne ringe og bestille et menneske til at tilfredsstille deres folketingsgruppe - enkeltvis eller gruppevis - vel vidende, at blot de byder højt nok, så vil der være mennesker i Danmark, som ikke vil kunne tillade sig at sige nej til herrefolket.

Det er frygteligt - vi skriver 2008!

Men den gode nyhed:

"Norge følger det svenske eksempel og er på vej med et forbud mod at købe seksuelle tjenesteydelser."

Tak til Norge!
Vi skal naturligvis også i Danmark have et fremtidigt samfund, hvor man kun kan forestille sig et ja baseret på gensidig lyst - hvor svært kan det være at forstå !

"Den norske justitsminister, Knut Storberget, fremlagde fredag eftermiddag et forslag, som gør det strafbart at gå til en prostitueret, uanset om denne befinder sig i Norge eller i udlandet.
- Mennesker er ingen salgsvare, forklarede Storberget om forslaget, som gør det strafbart med bøde eller fængsel i op til seks måneder at købe sig til samleje eller en anden seksuel ydelse. [min markering]

Ingen kriminalisering af kvinder
Idéen er at kriminalisere kunderne, som typisk er mænd, og ikke de prostituerede, der i næsten alle tilfælde er kvinder. Regeringen, som består af Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti, står bag forslaget og får støtte af Kristelig Folkeparti."
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/04/18/143910.htm

Den norske lægehåndbog nu offentlig i Danmark!

2008-04-14T18:32:00.003+02:00

Danske regioner har købt rettigheder, så den norske lægehåndbog nu er offentligt tilgængelig og på sigt vil blive oversat til dansk. Virkelig god og troværdig information, som hermed gøres tilgængelig for alle med netadgang - én af de kommende menneskerettigheder :)
Godt gået af Danske Regioner.

Stop mink-svineriet!

2008-04-14T18:09:00.004+02:00

"Pelse for en milliard solgt på fire dage

14. april 2008 11:27

Verdens største auktionshuse for pelse, Kopenhagen Fur, har solgt pelse for 325 millioner kroner om dagen i fire dage. .... Pelskøberne kommer fra hele verden for at købe skind på Kopenhagen Furs auktionerne. Og på auktionen fra den 9.-12. april var på næsten 4,7 millioner minkskind.

Min fulde sympati for dem, som kæmper for lukningen af alle former for pelsdyravl i verden - Mød mig i pels, og få min fulde foragt - I stinker lugtløst af den CO, der dræbte de dyr, som skulle opfostres kun for jeres forfængeligheds skyld.

Vi mangler afgjort et økomærke for pelse - eller rettere - vi mangler på et nationalt plan politikere, der har mod til at slå det erhverv ihjel, som har så mange skønne dyrs død og hudafrivelse på deres samvittighed. Et kynisk erhverv, som gassede og dræbte dem ikke for kødets skyld - men udelukkende dræbte og rev huden af dem for latterligt forfængelige menneskers skyld. Det kan ikke forsvares i et moderne demokrati.

Hatten af for Hans Blix

2008-03-20T18:08:00.005+01:00

www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/03/20/043713.htm

"Hans Blix: Irakkrigen er en tragedie
20. mar. 2008 04.39 Udland Opdat.: 20. mar. 2008 07.38

Hans Blix, den tidligere chef for FN's våbeninspektører i Irak, betragter krigen i Irak som en "tragedie" og lægger skylden for den på de ledere, der overså kendsgerningerne for fem år siden.

En tragedie
I en kommentar i den britiske avis The Guardian torsdag, der er femårsdagen for den amerikanskledede invasion af Irak, beskrev Blix krigen som "en tragedie - for Irak, for USA, for FN, for sandheden og den menneskelige værdighed"."

Jeg kan kun være enig, og tager hatten af for Hans Blix, som har formået at holde fast i sin egen vurdering baseret på den insider-viden han har.

Der er vist kun at tilføje - at det også en tragedie for Danmark.
En tragedie, at et spinkelt flertal af danske folketingspolitikere i 2003 kynisk og middelalderligt gjorde alle danske borgere til part i en angrebskrig udenom FN og folkeretten. Ufatteligt at disse hulemennesker af nogle folketingspolitikere mente, at de kunne dømme alle danske statsborgere til at være part i en folkerets- og grundlovsstridig krig!!
En dansk demokratisk tragedie - intet mindre.

Det må aldrig ske igen.

Et 2008-fortsæt - Ubuntu til Randers (Bibliotek) i 2008

2008-03-18T19:37:00.002+01:00

Ahhrrrr! - hvor har dette indlæg dog rendt rundt i fantasiernes verden længe.

Bruger jeg Linux/Ubuntu i dag: Nej.
Har jeg nogen erfaring med Linux/Ubuntu: Nej.
Er jeg i tvivl om, om Linux/Ubuntu bryder lydmuren indenfor den nærmeste to år: Nej.
Har jeg haft lyst til at lege med Linux/Ubuntu længe: Ja.

Så er 1000-dollar spørgsmålet: Jamen, hvorfor har jeg så ikke været i gang forlængst!??

Jeg hører til den halvdel af danmarks befolkning, der godt kan tænde en pc og bruge en række MS-programmer tåleligt.
Jeg hører til den max 5% gruppe, der leger med diverse database-baserede open source programmer, og selv installerer, administrerer og drifter disse programmer.
Jeg er en fuldt overbevist tilhænger af både programmerne og open source konceptet inklusive hele de underliggende og drivende filosofier; såvel den demokratiske idé om fri software til alle, som de sunde virksomhedsmodeller, der bygger på installation, tilpasning, drift og support af frie open source-programmer.
Jeg bruger diverse open source klient-programmer dagligt og med stor fornøjelse - jeg kunne slet ikke forestille mig et web-liv uden fx Firefox og Firebug og Gimp og ...

Og igen: Så er 1000-dollar spørgsmålet: Jamen, hvorfor har jeg så ikke været i gang med Linux/Ubuntu forlængst!??

Det tror jeg nu endelig, at jeg har forstået. Hvis jeg skal være ærlig, så er det stadig for nørdet! Linux er stadig for idealisterne, og der er alt for få gode danske vejledninger til hvordan man kommer i gang med en ren installation af Linux/Ubuntu, samt manglende information om, hvad de negative konsekvenser er ved at køre ren Linux/Ubuntu.

Det er vigtigt at fastholde et fokus, der udelukker et "både og" - det kan godt ske, at man kan dual-boote via XP-styresystemet, men det er en forkert indgangsvinkel.
Jeg har kørt ren MS-windows i mange år - hvis det skal give mening, så skal jeg også som borger i Danmark kunne køre ren Linux/Ubuntu i de næste mange år - i hvert på det private plan!

Ja, jeg har arbejde og erhvervsvirksomhed - det er en anden sag, men som privat borger i Danmark, så bør man kunne have fuld adgang til alle de vigtigste tjenester, også de offentlige, via Linux/Ubuntu.

Arbejdsmæssigt, så skal jeg nu kunne behandle OpenOffice dokumenter på lige vilkår med MS Office 2007 dokumenter - det skal alle offentlige arbejdspladser kunne fra januar 2008...

Jeg kunne slet ikke i dag undvære OpenOffice - hvordan skulle jeg ellers kunne lave pdf-dokumenter via to klik fra mit skriveprogram (jeg sidder i MS-sammenhæng til daglig med en MS Office 2000 - en 7 år gammel kontor-olding som i sin demens påstår aldrig at have hørt om pdf)!

Vi skifter snart til MS Office 2003 - dejligt :) - men stadigvæk et fire år gammelt program...
Det er tankevækkende - vi smider i det offentlige tusinder og atter tusinder af kroner på bordet for at få lov at købe forældet software... - tankevækkende!

Tankevækkende især fordi max 10% af os kan udnytte 40% af programmernes funktionalitet! Vi køber os dyrt til programmer, som det ville være langt bedre at få i gratis open source version og så bruge kronerne på reel ikt-kompetenceudvikling - intern og elæringsfunderet, naturligvis!

Men tilbage til 2008-fortsættet - jeg skal have en bærbar på Linux/Ubuntu, jeg skal have opbygget en videnressource på en elæringsplatform, og et helt eller delvis e-læringsforløb angående Linux/Ubuntu og fri software skal udbydes til Randers Kommunes borgere via den ene eller den anden kanal.

Out there: have fun, work hard

Forbyd prostitutions-køb - Kbh.'s politikere viser vejen!

2008-01-28T19:44:00.000+01:00

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/01/28/065304.htm
28. jan. 2008 07.10 Indland Opdat.: 28. jan. 2008 07.16
Et flertal af de københavnske politikere vil have en lov, der forbyder køb af sex. Det skriver metroXpress mandag iflg. DR Online.

Hatten af for de Københavnske politikere - nu mangler vi så bare, at politikerne i de andre af landets kommuner tager ansvar og støtter de gode folk i København!

Også et journalistproblem?:
"Problemet med prostituerede er i stigning i København og resten af landet. "
Har journalisten fået noget galt i halsen? Der er jo kun "et problem med prostituerede", fordi Danmark har en forældet lovgivning på området - og fordi der er en gruppe personer i Danmark som køber sig til voldtægt af andre mennesker, fordi de kan - primært fordi folketingspolitikerne ikke har rygrad til at få fjernet dette levn fra slaveritiden.

"Forbyd sexkøb
Derfor har et flertal bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF sendt en kraftig opfordring til regeringen om at forbyde sexkøb og samtidig få gang i sociale tiltag over for de prostituerede."
Gode mennesker! Vis jeres støtte ved at blogge, skrive, og kæmpe for at få forbudt prostitutions-købernes primitive og kyniske gerninger.

"Fjern efterspørgslen
Også socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten er tilhænger af et forbud mod sexkøb.
- Der er meget fornuft i at gøre det ulovligt at gå til prostituerede. Det gælder på alle markeder, at hvis man fjerner efterspørgslen, fjerner man også udbuddet, siger han."

Jep! Så enkelt er det!
Fjern efterspørgslen - forbyd slaveriet (købet af prostituerede) - lav en moderne lovgivning - påvirk de kommende generationer - og også dette slavemarked forsvinder ind i historiebøgerne. Kom nu politikere!

Giv os web 2.0 (også) bag firewall'en!

2008-01-03T20:16:00.000+01:00

Via Mette's specialeblog blev jeg opmærksom på nedenstående slides. Der er (igen-igen) nogle pointer i forhold til hvilke sociale features, som vi i dag bør kræve af vores ikt-værktøjer
-- som i øvrigt med lynets hast er ved at udradere MS-Office programmerne som foretrukne redskaber for bibliotekspersonale og andre web 2.0 front organisationer.

Jeg mener, hvornår har du sidst videresendt et Word-dokument til dine kollegaer?

| View | Upload your own

Godt at man ikke er bankansat

2008-01-03T16:59:00.000+01:00

Trelleborg Bank i Slagelse kigger deres medarbejderes Visa/Dankort-konti igennem hos alle mandlige medarbejdere under 30 år! Hvis der opdages bevægelser, der efter bankens vurdering tyder på ludomani, så er det enten behandling eller ud af vagten!

" - Selvfølgelig må de købe en lottokupon, men de skal holde indsatserne på et rimeligt niveau, uden at vi vil definere, hvad det præcist er. Men hvis de bruger halvdelen af deres nettoløn på at spille, har de vist et misbrug, siger Annette Bach Laursen.
Banken klar med hjælp
Skulle en ny medarbejder komme til at lide af spilleafhængighed, står banken klar til at hjælpe med en færdig pakke. Visa/Dankortet bliver inddraget, forældrenes skal underrettes, og så skal de gå i behandling.
- Det er en betingelse for at blive i jobbet, siger Anette Bach Laursen." (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/01/03/160321.htm)

Det er ren magtmisbrug - eller kort sagt, det er helt utilstedeligt, at en arbejdsgiver systematisk krydstjekker en medarbejders Visa-/Dankort konti. Og så er det jo tankevækkende, at de fleste chefer og topfolk i bankvæsenet er over 30... nåå nej - det er også rigtigt, der er jo ingen mandlige bankfolk over 30, der kunne finde på at spille eller investere risikofuldt...

Universitetsnetværk

2007-12-31T17:37:00.000+01:00

Seminar om Deling af digitale læringsressourcer
I år har jeg afsat nogle dage til seminarer på henholdsvis Center for It og Læring (Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet) og eLearning Lab (Aalborg Universitet). Målet har været dobbelt, for det første at få forskelligartet frontviden indenfor eLæringsområdet, som er forholdsvist nyt for mig, og for det andet at være til stede og konkret at vise omverdenen, at det er et område, hvor vi eksisterer i og arbejder udadvendt på at udvikle.

En af de for mig meget værdifulde udbytter af disse seminarer er mødet med nogle utroligt erfarne og vidende mennesker i relation til forsøg med læring, herunder ofte mangeårigt virke som underviser i forskellige miljøer. Disse mennesker har hørt meget salgsgas i deres tid, og er svære at overbevise om noget, hvis det ikke bunder i erfaringsbaseret, robust og nuanceret / kontekstorienteret syn på læring. Fx er der meget lidt tiltro i disse miljøer til, at man kan sætte læring på skinner, eller eksplicit og dækkende beskrive fænomener som læringsobjekter eller undervisningsgrundlag.
Deltagerne har faktisk meget tilfælles vores virkelighed. De kæmper også år efter år med de samme spørgsmål og udfordringer vejledningsmæssigt, og brænder for konstant at finde bedre svar og forbedre praksis indenfor de givne og ofte svingende rammevilkår.

Et seminar-eksempel:
26/11 2007 gav Christian Dalsgaard fra Center for It og Læring et dialog-oplæg om åbne læringsressourcer.
Oplægget argumenterede for udvikling af åbne læringsressourcer, som de studerende kunne plukke i og bruge selvstændigt i deres læringsproces i relation til forskellige problemstillinger. Konsekvensen er, at det ikke defineres i læringsressourcen, hvad den studerende skal lære, og hvordan han/hun skal anvende den.
Dermed kommer den ønskede aktivitet i centrum, mens læringsstil, kontekst, personlig baggrund, vejledning, samt de åbne ressourcer sætter rammen for læringspotentialet. Læringsmålet kan altså, sådan groft sagt, kun defineres løbende / retrospektivt. Mere nuanceret sagt, så er det en tilgang til læring, som kræver stort overblik, viden og kompetencer fra underviserens side for at komme i mål på acceptabel vis, men som i højere grad åbner op for uforudsigelig og radikal ny læring hos de deltagende, og med langt større chance for selvstændig, flowbaseret og udbytterig læring.

Relationen er jo åbenlys til bibliotekssamlingerne, hvor vi netop arbejder hen mod at stille ressourcer til rådighed, i en form og på en måde, så de understøtter den enkeltes selvstændige brug og læring. En tilgang som ikke må forveksles med retningsløshed, men desværre ofte gør det. Men sandheden er jo, at det er langt lettere at styre information end det er retningsbevidst at frigive information med succes. Det er lettere at hente en bog, end at få låneren til at forstå, lære og opleve serendipity og flow ved at lede efter bogen (med succes). Jeg henter vel stadig bevidstløst 60-70 % af alt materiale, der efterspørges på en udlånsvagt - det er dumt, men alligevel har jeg endnu ikke fået vanen ændret radikalt - og disse (både interne og eksterne) faglige diskussioner hjælper til at fastholde fokus på forbedringspotentialet.

Godt Nytår :)

Støt dansk universitetspersonale i kamp for moderne demokrati

2007-12-26T09:11:00.000+01:00

Det står sløjt til med den akademiske frihed på Danmarks universiteter. Så sløjt, at Dansk Magisterforening nu overvejer at klage til UNESCO for at få regeringen til at sikre de pligtige rammeforhold.

I følge Magisterbladet, 2007 (20), s. 8-9, så viser en undersøgelse fra University of Lincoln klokkeklart, at den danske regering slet ikke lever op til UNESCO's anbefalinger til beskyttelse af akademisk frihed.
Danmark ligger på en 21. plads for de 23 EU-lande som undersøgelsen dækker, mens Finland, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn...

"Dansk lovgivning giver dårlig eller ingen beskyttelse til universiteternes ansatte, når det gælder indflydelse, forskningsfrihed, ytringsfrihed og tryghed i ansættelsen." (s.8).

Det er faktisk meget alvorligt, læs selv artiklen. En række institutioner i et moderne demokrati fungerer som en nødvendig fjerde statsmagt. fx den frie presse, folkebibliotekerne, universiteterne osv. Det er meget vigtigt, at disse institutioner styrkes, og at de i deres virke arbejder for substantiel og strategisk demokratisk innovation. Jeg håber, at Bibliotekarforbundet, Dansk Journalistforbund m.fl. støtter Dansk Magisterforbund i denne sag.

Danmark stemte i 1997 for UNESCO's anbefalinger til beskyttelse af akademisk frihed og er derfor forpligtet ...

Note:
# København Universitet lukker fremmede ude fra sin hjemmeside
(Information, 10.09.2007, side 12-13)
"Kun undervisere og studerende ved Københavns Universitet har adgang til det nye it-system Absalon. Det er stik imod den akademiske tradition og målene om åbenhed og videndeling, mener kritikere. Forklaringen er økonomisk."
Emneord: KU, IT-system, Lukkethed, Kritik
Ophav: Kristian Villesen
* Kalle: Jeg skal have fulgt op på dette - det er en ny aftale og de har sandsynligvis kun problemer med økonomi fordi de har valgt et licensbelagt-system. Er det deres lms? Nogen der ved noget om dette?

Mørkemændene ind på folkeuniversitetsområdet

2007-12-22T08:03:00.000+01:00

Jeg har fulgt de kristne mørkemænds forsøg på at putte gud ind alt i en temmelig lang periode. I mange år har man været i stand til at holde de kristne missionærers historiefortællere ude fra folkeskolernes naturvidenskabelige område, men akkurat som fundamentalistiske koranskoler producer kandidater, der ryger ind i diverse indflydelsesrige poster overalt i verden, så producerer de kristne mørkemænd også missionærer på samlebånd, som beklæder alt fra præsidentposter til naturvidenskabsfolk, ingeniører osv.

Noget der har været undervejs fra de kristne fundamentalister er såkaldt intelligent design - et håbløst naivt og let gennemskueligt forsøg på fra de kristne fundamentalisters side på at få andre end svagt begavede til at tro på en form for gud i deres skabelses-eventyr.
Nu så jeg lige, at det har sneget sig ind i Folkeuniversitets Aalborg-program.

Strategien og taktikken er let gennemskuelig - påstå noget, iklæd det en kolossal paraply af psudovidenskab, og send besked ind til missionærcellerne i naturvidenskab og politik om, at dette skal på dagsordenen - og kan give karrieremuligheder, og projektstøttemuligheder, og undervisningskroner, en plads i himlen, fortsæt selv...

Strategien er at komme på dagsordenen, taktikken at udbrede lokalt og få os til at diskutere. Det er en svag strategi og taktik, men det er vi måske også som modtagere - der er ikke andet for end at ruste sig på forhånd, så vi har lettere ved at spotte religiøs fanatisme i vores dagligdag, og derved kan afskære gud fra vores skrivebord og sikre børn og unge en opvækst og dannelse fri for religiøs indoktrinering. Kristen fundamentalisme er en lige så stor fare for demokratiet som andre former for religiøs inkomptence. Intelligent design er første, heldigvis meget uintelligente, bølge af noget vi kommer til at se meget mere af. Læg mærke til det, så er det lettere at spotte de kommende års utvivlsomt endnu mere fantasifulde forsøg :)
Studér det i ensomhed, og bekæmp det og tag afstand fra det i fællesskabet.

Større forskel på rig og fattig - jamen, hvad skal vi dog gøre?

2007-12-16T09:46:00.000+01:00

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/12/16/022125.htm
"Velfærdsminister: Uligheden er blevet for stor
16. dec. 2007 02.22 Indland Opdat.: 16. dec. 2007 06.27
Afstanden mellem rig og fattig er blevet større, og velfærdsminister Karen Jespersen mener, at man skal passe på, at uligheden ikke bliver for stor.
For samfundet er mere velfungerende, når den sociale forskel er lille, siger velfærdsministeren til Ekstra Bladet.
- Danmark hænger kun sammen, hvis vi alle sammen tager en tørn. F.eks. med at sørge for de dårligt stilledes jul, siger hun.
Men hun peger også på, at det er vigtigt at hjælpe som frivillige i lektiehjælp, i fodboldklubber og spejderbevægelser."

Jeg kan ikke lade være med at tænke på - - Hvis man vil reducere forskellen mellem rig og fattig? Jeg er selvfølgelig naiv, men det ligner til forveksling noget med akkumuleret forskel af indkomst? Kunne man forestille sig? nej Dét kunne man nok ikke - men alligevel ... kunne man forestille sig at afstanden mellem rig og fattig kunne mindskes ved henholdsvis at fryse lønningerne for den rige gruppe af os, og hæve lønningerne for den fattige gruppe af os?

Nej - Karen har nok ret - det hjælper meget mere, mere substantielt, at hjælpe med pakke julegaver til de fattige - det giver også sådan et godt omdømme og en god selvforståelse. Jeg mener, så har man da gjort noget, ikke...

Jeg kunne ønske mig en fagforeningspolitisk julegave, der gjorde det muligt for rige at lade lønforhøjelsen gå over i en fond, der udelukkende gik til x-indkomstforhøjelse til de fattige. Tænk hvad det ville give på 10 år af reducering af ulighed i det danske samfund.

JAMEN HVAD MED KONKURRENCEEVNEN!!!!!? Vi kender ligesom Columbus-æg-spørgsmålet - men sorry, det står fint på spidsen.
De samlede lønomkostninger ville jo ikke blive berørt - konkurrenceevnen stå urørt - vi ville få et mere lige samfund - og vi ville få en reel mulighed for via vores fagpolitiske struktur at arbejde for andet end endnu mere løn til os selv.

Norge viser vejen: Sats på fri programvare og åpne standarder

2007-12-14T00:26:00.000+01:00

http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/pressesenter/pressemeldinger/2007/--Sats-pa-fri-programvare-og-apne-standa.html?id=493595
Pressemelding, publisert 07.12.2007
Den norske stat giver fem mio i støtte til innovativ brug af fri programvare og åbne standarder.

Flere interessante projekter fx videreudvikling af Skolelinux (Hurum kommune), mens Høgskolen i Østfold skal vise hvordan Stortingets debatter kan tilgængeliggøres over Internettet. Altså fokus på projekter med stort potentiale i forhold til genbrug andre steder i den offentlige sektor.

Også en af mine favoritter får tilskud:
"Buskerud fylkesbibliotek er for sitt prosjekt ”Oversettelse av Koha til nynorsk” med total kostnadsramme på kr 45.000 tildelt kr 22.500. Prosjektet vil oversette biblioteksystemet Koha til nynorsk. Koha, som er basert på fri programvare, vil gjennom dette tilskuddet gjøres tilgjengelig for nye brukergrupper. "
www.regjeringen.no/nb/dep/fad/Tema/IT-politikk__eNorge/Disse-prosjektene-mottar-stotte-.html?id=493598

Hvad rager en nynorsk oversættelse til ? Koha ? os i Danmark?
Jaa, noget kunne i hvert fald tyde på at nogen i Buskerud fylkesbibliotek ser rigtigt i krystalglasset - Koha-systemet kunne fx erstatte de kommercielle bibliotekssystemer i dansk folkebiblioteksvæsen...
Jeg har søgt lidt, men desværre ser det ud til, at Koha stadig kun er for nørderne i Norge :(

Men i det hele taget, ser de bare ud til, at nordmændene er fremme i skoene
"Stiftelsen Åpne kontorprogram er for sine to prosjekter ”Oversettelse, tilpasning og vedlikehold av OpenOffice.org” og ”Frie norske ordlister” med en samlet kostnadsramme på kr 733.500 tildelt kr 356.000. De to prosjektene vil på en god måte bidra til økt nytteverdi av tilgjengelige åpne kontorstøtteverktøy og dermed økt utbredelse av åpne dokumentformater i Norge. Tilskuddet gis under forutsetning av at oversettelsesprosjektet omfatter oversettelse av OpenOffice både til bokmål og nynorsk. "

Hvis nu vi også oversatte til sønderjydsk... mon så...
De støtter også noget der hedder SkoleLinux - ja, tak!

* Hurum kommune er for sitt prosjekt ”Videreutvikling av Skolelinux” med total kostnadsramme på kr 2.300.000 tildelt kr 450.000. Prosjektets skal bl.a. arrangere 7 utviklersamlinger innenfor rammen av initiativet Fri programvare i skolen (FRISK), for derigjennom å forsere arbeidet med videreutviklingen av Skolelinux – som er et helt sentralt produkt ift bruken av fri programvare i norsk skole. Andre deltakere i prosjektet er bl.a. Universitetet i Agder og Stiftelsen SLX Debian Labs.

Hjælp NATO - lav et opium mashup !

2007-11-19T08:24:00.000+01:00

Eller:
Hvor svært kan det være at spotte tusindvis af kvadratkilometer blomstrende valmuer på satellit !

En af de større vittigheder ved NATO's indsats i Afghanistan har været, at man ganske åbenlyst har beskyttet og tilladt udvidelsen af eksporten af heroin og morfin til bl.a. hele vesteuropa.
Ganske besynderlig taktik, men nogen tjener vel penge ...

Nu har det uholdbare i ikke-argumentationsgrundlaget efterhånden nået et niveau, hvor selv FN bliver nødt til at positionere sig for ikke at blive trukket for langt ind i skandalen.

Kan vi ikke lave et GoogleMaps-mashup-kursus for NATO-folkene - men man kan måske ikke se disse tusinder af kvadratkilometer blomstrende valmuemarker på satellit-fotos...

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/11/17/233621.htm
"NATO til kamp mod afghansk opium 17. nov. 2007 23.39 Udland FN vil have NATO til gøre mere for at stoppe handelen med opium i Afghanistan. En ny rapport viser, at eksporten af opium er steget med 29 procent siden 2006, og i år er over 600 ton heroin og morfin blevet smuglet ud af landet. Siden den amerikanskledede invasion i 2001 er handelen med opium steget dramatisk, og FN mener ikke, at NATO gør nok for at stoppe den."

Hvilke fremtidsmodeller skal vi vælge – kan man overhovedet spørge brugerne?

2007-09-13T19:19:00.001+02:00

I en rapport fra netmusik.dk stilles spørgsmålet:

Hvilke fremtidsmodeller skal vi vælge – kan man overhovedet spørge brugerne?

Desuden reflekteres der:
"Dette resultat bør give anledning til at overveje om brugerne kan forholde sig til teoretiske innovative forslag, og om man kan bruge oplevelsen af behov som pegepind for nyudvikling. Muligvis er den praktiske afprøvning af nye muligheders bæreevne den eneste vej til innovation."

Lige præcis - praksis er langt, langt foran brugerne!
Nu ved jeg godt, at jeg umiddelbart måske vil gøre mig lidt upopulær, for der er jo ikke noget mere trendy i disse tider end at spørge amatører om hvad professionelle skal. Det er jo latterligt, at forældre skal spørges om hvordan deres barn skal undervises, eller biblioteksbrugere om hvordan bibliotekerne skal udvikle sig.

Eller rettere - det er helt nødvendigt at spørge biblioteksbrugerne. Det giver nemlig nødvendige input for at kvalificere og facilitere den faglige innovation, men også kun det: det er input - ikke svar.

Hvorfor går det ofte galt? Hvorfor opfattes bruger-vurderinger ofte som svar på hvad vi skal innovere i retning af. Jeg tror, at det skyldes at det faglige i disse år nogle gange mangler en kerne. Et bibliotek skal for mig at se ikke nødvendigvis overleve; det skal ikke nødvendigvis tilfredsstille brugerne; det skal ikke nødvendigvis levere stigende udlånstal; og det skal da slet ikke nødvendigvis være en lokalpolitisk øjesten.

Et bibliotek skal for mig at se primært understøtte nationalpolitiske og folkeretlige strategiske udviklingsmål på samfundsniveau. Er det abstrakt? For abstrakt? Nej, det er det helt nødvendige uhåndgribelige startpunkt for al biblioteksudvikling. Det udelukker ikke overlevelse og vild gazelle-agtig ekspansion; udelukker ikke tilfredse brugere; udelukker ikke stigende udlånstal og det udelukker bestemt ikke at være en lokalpolitisk øjesten - men det fastholder prioriteringen.

Det er klart, at med den tilgang af nødvendige akademiske videnmedarbejdere uddannet i andre felter med andre diskurser og mere indadrettede organisatoriske succeskriterier, så ligger der en stor udfordring for den bibliotekariske diskurs i at fastholde denne abstrakte og uegennyttige prioritering. Den bibliotekariske diskurs er presset bl.a. af et underligt og åbenlyst urimeligt egoistisk lad-os-give-netop-mit-arbejde-mere-i-løn-lønsystem-and-fuck-the-rest, samt af en kommende mere udpræget lagdelt organisationtype grundet større organisationer og kommunale ensretningsforsøg i besparelsernes uundgåeligt forøgede topstyring.

Konklusionen, eller substansen, i forhold til ovenstående: At vi skal satse benhårdt på fortsat fagprofessionel innovation af en kanonsucces - og så i øvrigt fastholde, at biblioteksudvikling drejer sig om samfundsudvikling funderet på det bibliotekariske felts, og dermed det moderne folkeretliges og menneskeretliges diskurs.

Spændende opgave :)

Til vores fælles hukommelse

2007-09-01T15:05:00.000+02:00

Et par tal, som DR formidlede videre fra Politiken, som har tallene fra Biblioteksstyrelsen, og som jeg nu vælger at fiksere også her. Bare så vi er sikre på, at budskabet spredes, og at kopier af en katastrofal udvikling vil forblive gemt på alverdens rss- og søgemaskinetjenesters servere rundt om på kloden.
Det er nemlig vigtigt at kunne dokumentere demokratiske katastrofale tilstande og processer, så vi ikke glemmer, hvad der skal reetableres, før vi igen er status quo og kan starte forbedringen ...

Kilde:
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/09/01/020958.htm [20070901]
01. sep. 2007 02.11 Indland Opdat.: 01. sep. 2007 07.44

Biblioteksfilialer lukket i år: 105 (Ny rekord)
Bogbusser nedlagt i år: syv

Lukket de sidste knap 20:
- 466 biblioteksfilialer
- 29 hovedbiblioteker
- 35 bogbusser.

Kommunernes biblioteksbudgetter er i år 150 mio. kr. lavere end sidste år.

Skaf flere bibliotekar-studerende - hvor svært kan det være!

2007-08-16T13:47:00.000+02:00

Fald i optaget på Danmarks Biblioteksskole
"De unge vælger den akademiske uddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab fra. I år er der optaget 190 nye studerende på Danmarks Biblioteksskole i både Aalborg og København. I forhold til de seneste års optag er det et fald med hele 20%. Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, kalder det alarmerende tal, hvis de danske biblioteker også i fremtiden skal stå stærkt over hele landet."
Kilde: BF's nyhedsbrev 14. august 2007

Der er dårlige nyheder og forventede dårlige nyheder. Ovenstående var desværre en af sidstnævnte. Første gang jeg deltog i et studienævnsseminar på Danmarks Biblioteksskole (DB) (2000?) slog det mig med forhammer-kraft, hvor lidet tiltalende og motiverende biblioteksskolens rekrutteringsvinkel var - og i øvrigt forblev i perioden indtil 2004. Stort set ethvert rekrutteringstiltag tog udgangspunkt i - - - at hvis ikke dit og dat, så kunne det betyde fyringer af undervisere/forskere!
Alt negativt angående studenteroptag blev i perioden begrundet i national-demografiske forhold - altså det man plejer at kalde ansvarsfraskrivelse for inkompetence.

Det var Så træls, så egoistisk og så demotiverende en tilgang til det at udvikle og formidle en uddannelse til unge mennesker - mennesker som står og skal tage måske deres livs afgørende uddannelsesvalg.

Jeg håber, at der er kommet ny suppe i gryderne med ansættelsen af den nye rektor. Man kan jo også skære det ud i pap - hvis biblioteksskolen ikke kan skabe en så fantastisk uddannelse, at man er nødt til at sortere mange studerende fra hvert år, så må enten andre i biblioteksvæsenet overtage udviklingen af uddannelsen, herunder rekrutteringsdelen, eller også må andre uddannelsesinstitutioner på banen.

Dårlige undskyldninger gælder ikke i praksis - hvis produktet er godt nok, så skal der nok står 400 unge i kø - hvert år...

Objekt-kommentarer 2.0

2007-08-09T05:12:00.000+02:00

Voicethread er en tjeneste, der gør det muligt at kommentere på billeder med lyd og tekst og profilbillede.
Især interessant fordi man her kommenterer billeder, men det kan jo være ethvert objekt - sagt på anden måde - et eksempel på kravene til objekt-kommentarer 2.0 (der bør naturligvis også kunne kommenteres med video).
Hvis nogen falder over et server-program, som nemt muliggør tekst, lyd, og billed-/videokommentering, så vil jeg gerne høre om det.
Vi kunne godt bruge det i bibliotek 2.0... til en række udvalgte formål.

a picture from Voicetrhead:

For front-bibliotekerne: web 2.0 flader ud -

2007-07-23T21:48:00.000+02:00

- og produktivitet kommer igen i fokus.

Web 2.0 paletterne er vist ved at være tilstrækkelige for de fleste. Kun nørderne kan efterhånden snige sig op til et entusiastisk 'Smaart' - når endnu en ny vidunder-tjeneste præsenteres.
Egentlig har de fleste af os nok mere brug for at få de herlige web 2.0 ting ind under huden via daglig brug. Gerne som hjælpeværktøjer i forhold til den enkeltes primære opgaver og funktioner.
Jeg kan mærke, at jeg selv er blevet langt mere selektiv og kun opretter konti på et ganske begrænset antal nye tjenester om måneden. Jeg kan alligevel ikke håndtere 10 bogmærketjenester - og har langt mere brug for at grave mig længere ned i de udvalgte tjenester, som overlevede dagligdagstesten.
Og jeg værdsætter mere og mere når forfattere præsenterer nogle udvalgte tjenester i en eller anden form for orden og en form for annotation, som nu fx denne artikel:
http://mashable.com/2007/07/20/online-productivity-god

Første læringsrunde. hvor man prøver alle mulige tjenester er overvældende og for mig også rent flow - men jeg glæder mig til anden runde, for det er den udfordrende del. Sammen at lære at bruge det i forhold til virksomhedsplanen og ens egne planer. Spændende tider.

Blyanter bruges tilsyneladende stadig af danske middelalder-demokrater

2007-07-22T10:20:00.000+02:00

Der er nogle danske EU-parlamentarikere, der tilsyneladende lever i middelalderen - så vidt jeg kan vurdere ud fra en DR-online nyhed:
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/07/20/231730.htm

"Vil ikke fortælle om skattefri EU-penge
21. jul. 2007 06:35

Det kommer ikke danskerne ved, hvad EU-parlamentarikerne hver måned bruger 29.362 kr af skatteborgernes penge til.
Det er ifølge Politiken beskeden fra syv af de fjorten folkevalgte politikere, der repræsenterer Danmark i Europaparlamentet.
Beløbet, der populært kaldes 'blyantspenge', er skattefrit og skal dække parlamentarikernes kontorudgifter i hjemlandet til blandt andet telefon, computere og rejser inden for landets grænser.

Ingen kontrol
Men hverken EU eller medlemslandene fører kontrol med, om pengene rent faktisk bliver brugt til formålet, og de 785 EU-parlamentarikere skal ikke fremlægge regnskab for forbruget. [...] en privat sag, lyder svaret over for Politiken."

Jeg må indrømme, at jeg græmmes. Det er selvfølgelig ligegyldigt, men værre er det, at disrespekten overføres til EU-parlamentariker-rollen, og at jeg har svært ved at respektere dem som politiske repræsentanter for demokratisk udvikling. Beløbet er jo så åbenlyst hen i vejret, at det mindste man kan forlange er at systemet laves om, så det foregår efter bilagsmetode. Hvem vil kunne have noget imod at aflevere bilag for relevante omkostninger i forbindelse med det vigtige politiske i EU-parlamentet - - i hvert fald ikke kvalificerede politikere...

23 ting - Tanker i den sidste officielle uge

2007-07-10T08:35:00.000+02:00

Den sidste uge i 23 Ting programmet er helliget refleksion og eftertanke - i det omfang, man nu kan finde overskud til det.
Jeg har svært ved at tænke tilbage på de enkelte ting - 23 Ting er for mig vist ikke et isoleret læringsprogram, men mere en del af bevægelse, som jeg har været del af i nogle år efterhånden - nemlig troen på, at bibliotekssagen er social, demokratisk og ikke mindst sjov og meningsfuld. Det er en tro, der naturligvis er rodfæstet i et mere eller mindre bevidst livs-, menneske- og samfundssyn, altså en bestemt demokratiopfattelse.
Vi ser i disse år bibliotekerne blive større pga. kommunesammenlægningerne. Derved vil bibliotekerne få større og mere ensartet volumen og sandsynligvis vil den måde man organiserer sig på blive mere ensartet. Vi vil se stabsfunktionen blive større og større - inden disse støttefunktioner centraliseres og udliciteres, hvilket sandsynligvis vil ske indenfor de næste 5-10 år.
Vi skal lære at opfatte os som konstant afviklende og innovative videnmedarbejdere - alt hvad der kan opstilles regler for på konkret udførelsesniveau, må formodes at blive teknologiseret (omformet til teknologi/hjælpeværktøjer) - så det er helt ekstremt vigtigt, at vi konstant arbejder med den bedste frontteknologi - men vel og mærke den frontteknologi der giver alle lige lærings-, arbejds-, og innovationsmuligheder. Vi skal fortsætte vores fokus på stadig og daglig læring for alle - og vægte investering / læring / kompetencer i hjælpeteknologier og konkret service, så den enkelte specialist kan levere state of the art service indenfor sit felt og gøre det effektivt og innovativt via den bedste hjælpeteknologi vi kan skaffe. Og det gælder for alle medarbejdere - for vi er alle i dag videnmedarbejdere på vores felt, samtidig med at vi alle skal have innovations- og netværkskompetencer, så vi kan fastholde et sjovt og meningsfuldt udviklingsmiljø i vores dagligdag.
Vi har jo afholdt to temadage om nye teknologier i praksis i løbet af foråret, og jeg vil afslutte med et udklip fra et evalueringsnotat, som Jon og Lene udsendte til deres bornholmske kolleger og os efter en af temadagene. Jon og Lene vægter nemlig også nogle af de ting, som jeg ikke i dag kan beskrive kort - så hvorfor ikke overlade ordet til bedre skrivende :)
"Bornholms Biblioteker 4.-6.-07/JHM+LF
Notat
Indtryk fra temadag om nye teknologier i praksis på Randers Bibliotek
Hovedindtrykket fra en vellykket temadag i Randers var: sikken en entusiasme de kolleger har – og sikken en fart de har på! Hele dagen var en lang opvisning i principperne for Den Lærende Organisation: Kom og se på hvad vi gør, og tag det af det som I kan bruge. Konceptet i den udvikling, som Randers har valgt at følge, er lige så enkelt som det er effektivt: Leg og lær med ny teknologi. Det er ikke meningen at alle systemer skal være 112% færdige inden de tages i brug – tværtimod gælder det om at prøve tingene af så snart de er brugbare, rette dem til undervejs og så være med til at præge udviklingen ved at anvende systemerne til at arbejde på tværs af de gængse måder at gøre tingene på. [...]
[...]
Kollegerne i Randers udviste alle en stærkt smittende begejstring for deres arbejdsområde, og det var slående at biblioteket her har lavet en satsning som er bredt funderet i medarbejderne. I stedet for at have en lille udviklingsafdeling, der kører et frontløb, har man valgt at lade alle medarbejdere i hovedfeltet deltage, fordi det netop er sociale teknologier det handler om. Derfor har alle ansatte en konto hos Google og en Gmail, så de hele tiden kan kommentere hinandens gode ideer og være med til at gøre de bedste af dem til virkelighed. Det er ganske godt gået, og det var en oplevelse at se alle disse yngre kolleger være villige til at lære fra sig til de gennemgående noget ældre deltagere. Vi blev også opfordret til at melde tilbage, når vi har prøvet tingene af herhjemme (og det skal vi absolut for flere tings vedkommende, bl.a. podcast), og efterfølgende til at indgå i netværk hvor vi kan udveksle erfaringer og være med til at nå frem til endnu bedre resultater. Det lyder jo ganske lovende.. "

Det er efter min mening stærke vægtninger af innovationsmulighederne ved at arbejde mod et fladt nationalt biblioteksvæsen baseret på et ligeværdigt videnmedarbejdersyn - for mig stemmer det overens med metateorier om at sociale systemer er autonome, selvorganiserende og centrumsløse. De organisationer som mest effektivt integrerer dette vil forlade de organisationsmodeller som vi ser i dag, og arbejde langt mere med potentialet i at understøtte den enkelte videnmedarbejders muligheder for ukontrolleret, men retningsbestemt, innovation. De sociale teknologier udvider den enkelte videnmedarbejders socialt/faglige relations- og læringsmuligheder, og det er noget, som vi bør arbejde med metodisk/strategisk.
Men tilbage til 23 Ting - det har været en legitimering af det at beskæftige sig dagligt med læring af ny teknologi og beskæftige sig med kompetenceopbygning på nye felter dagligt. Sådan en dagligdag håber jeg vi fastholder - det kunne være sjovt :)

Sverige et skridt nærmere mod moderne demokrati

2007-07-03T06:57:00.000+02:00

En glædelig nyhed om, at demokratiet udvikler sig rundt om Danmark :)

Fra DR's online nyheder 2. jul. 2007 13:53
www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/07/02/134938.htm

"De tider er forbi, hvor svenske mænd, der havde købt sex hos prostituerede, fik en diskret opringning eller et brev på arbejdspladsen fra politiet.

Svenske sexkunders koner får besked

Nu dumper brevet ind af brevsprækken derhjemme, [...].
- Det er en forbrydelse som alle andre. Sexkunder fortjener vel ingen særbehandling i forhold til andre, der overtræder loven, siger Ewa Carlenfors, der er gruppechef i Stockholm politis afdeling for kvindehandel, til Aftonbladet.
Koner vil med til forhør
Siden 1999 har det været forbudt at købe sex i Sverige, og straffen kan være op til seks måneders fængsel.
[...] - De græder og er oprørte over, hvad der er sket. Vi har endda været ude for, at nogle har spurgt, om de kunne være med ved forhøret, siger hun."

Til lykke til Sverige :)
Så venter vi bare på, at danske politikere får taget sig sammen til at få køb af sex forbudt i Danmark, så vi kan få slettet et af de sidste menneskesyns-levn fra slave- og kolonitiden.

Kom nu! danske politikere - - eller frygter I det med at ægtefællen får...

Private udlånsnetværk lovlige ifølge Biblioteksstyrelsen

2007-06-29T21:24:00.000+02:00

Må man lave en web 2.0-agtig udlånsordning mellem private borgere i Danmark, hvor man udlåner sine lovligt købte bøger uden fortjeneste for øje? Ja, det ser ud til at være lovligt.

Jeg har spurgt Biblioteksstyrelsen, og ganske hurtigt fået svar.
Jeg videregiver det herunder, for der er jo ingen grund til, at vi alle spørger BS om det samme :)

"Kære Kalle Nielsen
Tak for din mail af 11. juni 2007, hvor du stiller følgende spørgsmål:
"Må privatpersoner via et privat netværk eller en forening udlåne deres egne købte) bøger til alle andre via enten helt offentlig eller netværksannoncering?"
Svar:
Det følger af ophavsretslovens § 19, at når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån eller udlejning, finder reglen også anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Herudover gælder det, at det ikke er tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning, dog således at dette ikke gælder for bygningsværker og brugskunst.
I forbindelse med, at man lovligt har erhvervet bøger, får man samtidig retten til at udlåne materialet. Begrundelsen for dette er, at ophavsretsindehaverens spredningsret indskrænkes efter første salg m.v. Der indtræder såkaldt konsumption.
Der er Biblioteksstyrelsens vurdering, at det ikke er i strid med ophavsretsloven, såfremt privatpersoner udlåner lovligt indkøbte bøger på et privat grundlag, såfremt det sker vederlagsfrit.
Med venlig hilsen
Henrik Bang Nielsen
Jurist
Biblioteksstyrelsen
[...]"

Få dog de tolke til Danmark!

2007-06-20T20:11:00.000+02:00

Først angriber Danmark totalt planløst et land som ikke truer os. Så - nej det hopper jeg lige over. Og nu har Danmarks regering brug for betænkningstid for at afgøre, om de mennesker, som man har ansat til at hjælpe de danske besættelsesstyrker, skal kunne komme til Danmark eller ej.
Jeg skammer mig over at være dansker i disse år - det er til at græde over.

Webware: Cool Web apps for everyone

2007-06-20T04:41:00.000+02:00

Webware: Cool Web apps for everyone:
Wabware har holdt afstemning og fundet årets 100 bedste Web 2.0 apps?

En god liste, til at blive lidt klogere på de smarte ting. Der er mange ting fra
23 ting programmet

- og så er mit favorit cms Drupal kommet med :)

Sælg Linux PCer i Danmark - god idé!

2007-06-20T04:21:00.000+02:00

ComON - IT-nyheder og debat:
"Globalt krav om Dell med Linux
Styresystemer, Communities, LinuxDet er ikke nok kun at levere pc'er med Ubuntu i USA, mener en del af Dells brugere.
Af Jens Schnabel, tirsdag 19. juni 2007, 15:15
Dell lancerede i maj pc'er, der allerede havde Linux-distributionen Ubuntu installeret, men kun i USA. Mere end 26.000 brugere har siden krævet det samme til resten af verden."

Hvis man går ind på Dells side http://www.dellideastorm.com/ og kigger, så kan man se at der nu er over 30.000, der synes, at det er en god idé.

Det synes jeg iøvrigt også :)

Et par gode fald

2007-06-13T21:25:00.000+02:00

Nogle gange falder man over noget godt - det er nærmest et karakteristika ved web 2. 0

Jeg har i længere tid interesseret mig for open source bibliotekssystemet Koha www.koha.org/ , som jeg synes er utrolig interessant, og som hvis det fortsætter sin udvikling kommer til at give de etablerede bibliotekssystemer (du ved dem der koster en herregaard...) kam til håret i løbet af de næste 10-15 år.

På SlideShare.com faldt jeg over nogle bibliotek 2+.0 slides af www.slideshare.net/PatrickD , som igen ledte til denne spændende ressource for Open standards and software for bibliographies and cataloging
http://wwwsearch.sourceforge.net/bib/openbib.html

Giv mig et liv mere - just for browsing and playing with open source :)

Richard Rorty er død - tak for inspiration!

2007-06-13T20:06:00.000+02:00

Ifølge New York Times er filosoffen og neo-pragmatikeren Richard Rorty død.

"By PATRICIA COHEN
Published: June 11, 2007

Richard Rorty, whose inventive work on philosophy, politics, literary theory and more made him one of the world’s most influential contemporary thinkers, died Friday in Palo Alto, Calif. He was 75.
[...]
Raised in a home where “The Case for Leon Trotsky” was viewed with the same reverence as the Bible might be elsewhere, Mr. Rorty pondered the nature of reality as well as its everyday struggles. “At 12, I knew that the point of being human was to spend one’s life fighting social injustice,” he wrote in an autobiographical sketch.

Russell A. Berman, the chairman of the Department of Comparative Literature at Stanford University, who worked with Mr. Rorty for more than a decade, said, “He rescued philosophy from its analytic constraints” and returned it “to core concerns of how we as a people, a country and humanity live in a political community.”"

På biblioteksskolen blev vi introduceret til andre pragmatikere som Dewey, James og Pierce, men ikke til Rorty. Jeg foreslog Birger Hjørland at få Rorty ind på pensumlisterne, hvilket han ikke var afvisende overfor, men jeg ved ikke om det er sket.
Læsning af Rorty blev derfor selvstudium for mig, og nogle af hans udtryk har fulgt mig siden til daglig inspiration og som konkret baggrund for handlinger.
Fx har jeg grinet og grædt og fået hovedpine ved læsning af hans bog: Kontingens, ironi og solidaritet.
Se fx en bibliografi her:
www.stanford.edu/~rrorty/

Rorty har mange kritikere og en del tilhængere - han tror på diskurser og terminologier, men ikke på Sandheden - eller rettere han tror på diskursive sandheder - at hver diskurs har sine sandheder og at det ikke kan betale sig at gå så meget op i metadiskussioner om den ene eller den anden sandhed er 'mere sand' end den anden - nej, vi skal koncentrere os om i fællesskab at synliggøre og nedbringe lidelse og uretfærdighed, og huske at grine af det ophøjede, samt af os selv 0-)
Rorty - I hope you had fun!

Linkedin - Stort bibliotekarnetværk - join us!

2007-06-08T15:57:00.000+02:00

www.linkedin.com er efterhånden et stort bibliotekarnetværk - 366 personer i Linkedin-netværket! Man kan søge på institutionen 'Danmarks Biblioteksskole'.

Det er jo faktisk en nem og moderne måde at lave en bibliotekar-stand på, så opfordringen hermed givet videre.

Opret dig på Linkedin, og husk at få Danmarks Biblioteksskole med i din profil (og dimitendår!).

Hvis nu alle bibliotekar-studerende oprettede sig i netværket, og vi andre bliver ved at sprede nyheden, så... Hvor hyggeligt :)

clipped from www.linkedin.com

Results from Danmarks Biblioteksskole, 1999-2004

To find more classmates on LinkedIn, add missing schools to your profile.

Classmates found:
337 total;
6 new

View all years attended: 1999-2004
View graduation year only:

Er statsministeriet integreret i det moderne demokrati?

2007-06-02T08:42:00.000+02:00

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.
En fri presse og fri adgang til information er vigtige grundpiller i et moderne demokrati, og målt på disse faktorer, så må jeg vurdere at statsministeriet ikke er helt integreret i det moderne demokrati. Jeg har via DR's onlineartikel
www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/06/02/062953.htm
fået et indblik i en verden, som, vurderet med lægmands øjne, giver indblik i et statsministerium, som angående sit forhold til sandhed og demokratiforståelse er langt, langt ude på et skråplan.
Meget kort går det ud på, som jeg kan vurdere det, at statsministeriet blacklister en dansk journalist, fordi vedkommende forholder sig kritisk til regeringen, og dermed statsministeriet.

Det er skræmmende, og beskæmmende, læsning,
og jeg kan kun give min fulde opbakning til :
- Ombudsmandens henstilling til Statsministeriet;
- Dansk Journalist Forbunds stillingtagen; og
- til den blacklistede danske journalist, Bo Elkjær fra Ekstrabladet.

Fra Ombudsmandens skrivelse:

Snart kan du køre linux-programmer på din windows-pc!

2007-05-28T09:36:00.000+02:00

Firmaet her er så nyt, at det endnu ikke har fået oprettet blogs eller rss-nyheder, så jeg håber, at de tilgiver, at jeg spreder deres nyheder uredigeret og i fuld tekst :)
Hold øje med det her -det er en rigtig set - og kun toppen af et korkprop på ret uroligt hav, men prøv bare at trykke den ned, vend ryggen til og... :)
-----------
LINA News
May 23, 2007 - Lina Previews Groundbreaking Technology at OSBC 2007
Today, at the Open Source Business Conference (OSBC) Lina unveils LINA - the means by which a Linux application, developed and compiled once, runs with native look and feel on three different platforms. The source code for this technology will be released next month under the GPL and a commercial license, making Open Source applications portable to non-Linux operating systems and the numerous varieties of Linux operating systems... Read more
White Papers
Introducing LINAAn overview of LINA for users and developers. Download PDF
Media ContactDeborah Charkowicz, Public Relations/Investor Relations510.523.3566deborah.charkowicz@openlina.com

Technorati-post

2007-05-27T22:38:00.000+02:00

Technorati Profile

Video fra min Vod:pod samling :)

2007-05-27T16:02:00.000+02:00

Status

2007-05-23T21:38:00.000+02:00

Kalle Nielsen:

Den 17/4 skrev jeg i mit første blogindlæg på denne blog:

"So I have a blog :)
I løbet af 23ting programmet vil jeg langsomt gøre denne til min standardblog for personlig blogging som medarbejder på Randers Bibliotek."

Det mål har jeg stadig - i hvert fald så længe jeg synes, at det er sjovt. Lige som mange andre, så har jeg svært ved at komme i dybden med alle tingene og svært ved fx at få Flickr ind som et dagligt redskab. Men jeg åbner hver dag min Google konto, højreklikker og åbner Gmailen i et nyt faneblad, højreklikker og åbner Google Reader i et nyt faneblad, samt højreklikker og åbner Blogger i et nyt faneblad. Det tager ikke et halvt minut at gøre, og så har jeg mine pt. Googlearbejdsredskaber liggende. GoogleTalk åbner automatisk når jeg logger på - jo, status er, at jeg nyder Google-tjenesterne og lige mangler at finde en daglig indgang til Library Thing og Flickr.
By the way - kan de huske via mit arbejds-login?? Teste på fredag - - eller i morgen :)

Fede tider!

2007-05-23T21:00:00.000+02:00

Læselisten med alle Randers Bloggene er for mig et hit. Nu kan jeg pludselig hele tiden følge med i alle Randers Biblioteks bloggene og deres kommentarer - det er altså fedt.

Jeg har jo egentlig ikke tid, men sommetider dropper jeg at læse stakken af reklamer og skimlæser en stak personale-blogindlæg i stedet. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er sjovere...

Med fare for at blive sagsøgt for copyright-brud af Karen og Else, så får I lige et billede fra min Google Reader, som glædede mig. Der er et eller andet over de to indlæg - vi er på vej :)

ODF som obligatorisk dokumentformat i det offentlige?

2007-05-21T19:58:00.000+02:00

Computerworld - Simon Phipps trækker i land: Kun ODF i Danmark: "'

"Den bedste fremtid for computerbaserede dokumenter er ODF. Jeg anbefaler Danmark, at følge trenden og vælge ODF som standard,' skriver Phipps.
De danske politikere har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, og de har i øjeblikket sat beslutningen på stand by.
Spørgsmålet skal endnu en gang drøftes ved en lukket høring i Folketinget i slutningen af denne måned."

Svaret er naturligvis ja! Eller rettere - ja, vi skal kunne bruge gratis open source som fx Open Office og bare kunne trykke 'Gem' og 'Send' - uden at MS Word brugere lades i stikken.

JustBlogIt with a simple right-click.

2007-05-20T22:34:00.000+02:00

JustBlogIt with a simple right-click.:

Din Firefox browser er et vidunderligt værktøj :)
Tilføjelsen JustBlogIt lader dig blogge direkte fra hvilken som helst webside du ser i din Firefox browser.

Bare højreklik
- vælg JustBlogIt
- log ind (første gang) eller vælg blog (dropdown med alle mine weblogs på G-kontoen...)
- og du er igang med at skrive dit blogindlæg.
- Du kan kopiere direkte fra websiden på normal vis og indsætte i blogindlægget!
-- Det er da ret smart og skulle understøtte såvel Drupal som b2evolution (og naturligvis Blogger, Wordpress...)

Gratis programmer, der kan køre fra USB !

2007-05-20T20:14:00.000+02:00

Applications | PortableApps.com - Portable software for USB drives

Noget helt fantastisk, som jeg bliver ved at vende tilbage til - men endnu ikke har fået testet i daglig brug, er muligheden for at køre gratis open source-programmer fra en usb!

Hvis der er nogen der kunne tænke sig at være med i en erfa-gruppe om de usb-bærbare gratis programmer, så sig til :)
I Randers skal vi have det godkendt af IT-folkene først, så vi ved om der er nogle af programmerne de fraråder os at forsøge med, men lærerigt kunne det være.

Bare det at der er en gratis password-husker...

Et udvalg af de mulige gratis open source programmer:

GIMP Portable - Photo and Image Editor

FileZilla Portable - the full-featured FTP client
FireFTP Extension (for Firefox) - a lightweight extension
Miranda IM Portable - chat with AOL, MSN and Yahoo users in a customizable interface
Mozilla Firefox, Portable Edition - the award-winning web browser that's safe and secure
Nvu Portable & KompoZer Portable - the easy-to-use webpage editor
PuTTY Portable - lightweight telnet and SSH client
Sage Extension (for Firefox) - A full-featured RSS extension

Audacity Portable - A simple audio editor and recorder
VLC Media Player Portable - An easy to use media player that plays most audio and video formats

AbiWord Portable - a lightweight word processor compatible with Microsoft Word files
Lightning Extension (for Thunderbird) - A lightweight extension for your calendar and tasks
Mozilla Sunbird, Portable Edition - Calendar and task management with a familiar interface
Mozilla Thunderbird, Portable Edition (Address Book) - Email client's built-in address book with import/export functions
OpenOffice.org Portable - word processor, spreadsheet, presentations with Microsoft compatibility
Sumatra PDF Portable - a lightweight PDF viewer

Mac-on-Stick - Run Mac OS Classic 7 portably

7-Zip Portable - File archiver and compressor
ClamWin Portable - Antivirus on the go
KeePass Password Safe Portable - Secure, easy-to-use password manager
PortableApps.com Backup - integrated backup utility bundled with the platform
PortableApps.com Menu - integrated start menu bundled with the platform

Konsekvenserkendelse er noget af det sværeste

2007-05-19T11:37:00.000+02:00

Nogle gange trænger man til et break - ikke for at slappe af, men for at komme på afstand, reflektere og træffe nogle valg.

Sådan havde jeg det i den forgangne uge - og det var godt givet ud. Ikke fordi jeg nåede noget - ikke fordi beslutningerne var specielle - ikke fordi der blev færre spørgsmål totalt set - - snarere tvært imod!

Men der blev tid til reflektionerne og beslutningerne blev taget - og det ville de ikke være blevet, hvis frimuligheden ikke havde været til stede. At tage konsekvensen af noget, som man har anet i lang tid er forb.... svært somme tider. Jeg kalder det for konsekvenserkendelse, lidt a la nytårsfortsætter eller handlingskrævende beslutninger/mål - en eksplicitering af noget, der kræver, at man ændrer nogle vaner, eller går nogle andre veje, end man ellers ville have gjort.

Måske krænker jeg en copyright ved at bruge billedet - men det er nu flere år siden, at billedet fandt vej ind på min pc, og jeg håber det går.

Håbet ligger gemt i billedet - håbet om, at kommende generationer vil gøre verden til en bedre verden at vokse op i. Håbet om at tilstrækkeligt mange børn og andre åbne sjæle via adgang til nuanceret information og meningsfulde sociale netværksmuligheder på et tidspunkt for alvor vender verdensudviklingen mod et mere fredelig, et mere hjælpende og uegennyttigt samfund - vi kunne kalde det en realisering af det civiliserede demokrati. Her er bibliotekerne et vigtigt element - hvis vi vil...

Det open source og dele af web2.0-bevægelsen i disse år gør muligt, det er ganske enkelt fantastisk. Vi mangler at træffe de rigtige valg snart, for aldrig har mulighederne været større for at bruge vores ressourcer på det primære, fordi de tilstrækkelige redskaber er udviklet af nogen, som bare beder os om at downloade deres produkter og eventuelt støtte deres arbejde - økonomisk eller på anden måde hvis vi har overskud til det. Man kunne også sige, at hvis det offentlige specialiserede sig i verdensomspændende open source udvikling af fælles standard-programmer - føj for den fede på den fede måde hvor ville det være fedt!

Nu vil jeg vende tilbage til den ophobede opgavebunke, som egentlig burde have været afviklet i sidste uge - men jeg havde brug for fridagene til at få de manglende input og refleksioner; de var vigtige :)

Have fun - and browse, read, discover, learn!

Web 2.0 trends

2007-05-18T17:38:00.001+02:00

Movers 2.0 udnytter nogle af de mange nye muligheder fra Alexa til at publicere webstatistik. Der er også rss med daglige nyheder - hvis du er reader-fan.

clipped from movers20.esnips.com

Movers 2.0 Widget

Graphs |
News
|
More...

Det sociale bibliotek - brugerindeksering på vej tilbage?

2007-05-16T08:37:00.001+02:00

Tester lige dette, for jeg kom til at blogge ved at sende til en forkert mailadresse!!
Så hvordan er det nu det der med at blogge direkte fra sin Google Reader til sin blog ved brugs af email-faciliteten?
Send!

Sent to you by Kalle via Google Reader:

Vores alle sammens bibliotekr 2.0

via e-klumme by Esben Fjord on May 14, 2007

Jesper Balslev forestiller sig i sin blog Webmercial.dk, hvordan vi man v.hj.a. mobiltelefoner med stregkodelæser og GPS og bibliotek.dk, kan skabe det ultimative sociale bibliotek på nettet.

Ideen går i alt sin enkelthed ud på, at vi alle sætter stregkode på vores private bøger, registrere, beskriver og tagger dem via en social tjeneste ala LibraryThing og derefter giver mulighed for at dele dem med hinanden ligesom i BookMooch og andre bogbytte tjenester.

Jeg bifalder ideen, der hermed sendes videre til inspiration.

Things you can do from here:

Visit the original item on e-klumme
Subscribe to e-klumme using Google Reader
Get started using Google Reader to easily keep up with all all your favorite sites

Unge dk og samfundsinformation

2007-05-16T07:30:00.001+02:00

fra dr-nyheder online
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/05/16/030044.htm

Elever ved intet om samfundsforhold 16. maj 2007 05:30

Det står meget sløjt til med skoleelevernes viden om samfundsforhold,
viser en undersøgelse, som elever fra 25 skoler har deltaget i,
skriver Berlingske Tidende.

- Når eleverne skal redegøre for forskellen på Folketinget og
regeringen er de helt blanke. Det er chokerende, at de ikke ved mere
om det. De kan ikke læse artiklerne i en almindelig avis, fordi de
ikke forstår konstruktionen i det politiske system, siger
seminarielektor Lars Søndergård der har været med til at lave
undersøgelsen.

- Og deres viden om EU er ren katastrofe, og problemet er, at de
aldrig får det lært, fortsætter han.

Lars Søndergård siger, at lærerne bør stille større krav til eleverne

- Man er ikke nogen god demokrat, hvis man ikke har nogle færdigheder
i hvordan de politiske system fungerer, siger han.

Library Thing - helt fantastisk

2007-05-04T18:38:00.000+02:00

clipped from http://www.librarything.com/work/4178

LibraryThing er fantastisk, simpelthen.

Tænk, at systemet selv kunne finde frem til én af mine klare hade-bøger - ja, det er den til højre :)

Hvor kunne det være sjovt, hvis bibliotek.dk havde alle disse faciliteter :)

Nå, men indtil da: RSS for mine seneste tilføjelser:

For sjov lavet en lille sidebar med LibraryThing.

Kunne det ikke være sjovt med en oversigtsside, der samlede hele personalets 'recent books'...

Så er der kun et ønske tilbage: ferie - så jeg kan få lov at lege med alt dette i fred og ro :)

Hunde og andre dyr 2004

2007-05-01T07:41:00.001+02:00

Hunde og andre dyr 2004
Originally uploaded by kn.randersbib.

Tester :)

Jeg har ikke brugt Flickr så meget af den simple grund, at still-billede teknologierne aldrig rigtigt har fanget mig.

Eller rettere - man skal blot bladre lidt hurtigt, på den rigtige side af 50 i sekundet...
Så video... Det glæder jeg mig til at lære mere om.

Den søde hund er desværre ikke min - jeg slog bare nogle 6'ere for den i et pakkespil :)

Uge 2 - rss læsere

2007-04-18T21:11:00.001+02:00

Der er rss over det hele, når man først får øjnene op for det. Desværre fristes man til at sige, at der næsten er for mange måder at læse dem på.
Det simple råd er: Brug Google Reader, og leg derfra med andre måder at læse offentlige rss på, fx ved at vise Google Reader på din personaliserede Google forside.
Hvis du skal læse blogs, der kræver login for at læse indlæg og kommentarer, så kan Google Reader pt ikke bruges.
Mere om det en anden gang.
Har I leget med 'Shared items' - ret fedt
Herunder et sammenklip fra min shared item side - klippet sammen med og blogget direkte med Clipmarks...

clipped from http://www.google.com/reader/shared/17406764295320073344

Kalle shared items

DR på nettet

via Biblog - bibliotek og IT by
Susanne Kierkegaard on Apr 18, 2007

Politiken skriver at DR har planer om at lægge hele sit
arkiv på nettet.

These items were shared using

Google Reader allows you to easily keep track of your favorite
websites and see all the updates in one convenient location.
Get started with Google Reader
If you use another feed reader and would like to keep track of
updates to these shared items, there is also a
feed you can subscribe to.

So I have a blog :)

2007-04-17T00:05:00.000+02:00

I løbet af 23ting programmet vil jeg langsomt gøre denne til min standardblog for personlig blogging som medarbejder på Randers Bibliotek.

Lige nu leger jeg mest med at hacke en af standard-skabelonerne sønder og sammen, så den får et 'Randers Bibliotek layout', som er i overensstemmelse med vores designmanual; som skalerer godt når man reducerer vinduet; som udnytter læserens skærmstørrelse fuldt ud; som ... osv.
Der er lang vej og mange husmandsløsninger - kommentarer modtages gerne :)

23ting-programmet vil skrive bibliotekshistorie - det er der ikke nogen tvivl om, for hvor er det dog en rar måde at lære sammen på, og vil kunne bruges til meget andet end bibliotek 2.0 ting.

Hvad med en bibliotek basic om nogle år (som APJ foreslog forleden)